Mourinho mener, at United er et niveau under eliten

José Mourinho opfordrer endnu engang Manchester Uniteds bestyrelse til at sprænge banken, hvis klubben skal kunne konkurrere med de bedste i verden og blive en seriøs udfordrer til blandt andet Champions League trofæet.

Manchester United tabte i går 0-1 til de italienske mestre, Juventus, på Old Trafford. 

Mourinho indrømmede efter kampen, at der er en afstand mellem holdenes kvalitet. Her pointerede han, at især Juventus’ transferpolitik var en af grundene til, at Juventus i øjeblikket er bedre end Manchester United. 

Den italienske storklub hentede i sommers Cristiano Ronaldo og Leonardo Bonucci som de mest prominente navne til en trup, der allerede var dominerende i Serie A. 

– At komme op på Juventus’ niveau? Real Madrids niveau? Manchester Citys niveau? Hvordan kan du nå dette niveau?, spekulerede den portugisiske manager blandt andet over. 

– Juventus har vundet mesterskabet syv år i streg, tror jeg. Derudover har de deltaget i to Champions League finaler i de seneste fire eller fem år, men de er stadig ikke tilfredse med det, de har. 

– De vil have mere. De havde Higuain, Mandzukic og Dybala. Men de ville have Ronaldo. De havde Barzagli, Chiellini og Rugani. Men de ville have Bonucci. De går efter de bedste spillere i verden.

Det var i selv samme interview, at Mourinho havde store roser til Chiellini og Bonucci. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Blog: United er fortsat i sløj forfatning

Næste artikel

U19: United topper gruppe H efter sejr over Juventus

ANNONCE