Mourinho om træningsvideo: Hvilken konfrontation?

Manageren ser ikke nogen historie i den træningsvideo, der har floreret de seneste dage. Samtaler som den sker ofte, siger han.

På dagens pressemmøde blev José Mourinho naturligvis spurgt ind til den episode, der blev fanget på video under træningen onsdag formiddag. Her sås manageren i samtale med Paul Pogba, og udefra set så det ikke ud til at være venskabeligt. Men sådan ser portugiseren slet ikke på det.

– Det var fantastisk for jer, for I fik en stor historie ud af 15 minutters åben træning. Det, der skete den anden dag, sker mange dage. Jeg har samtaler med spillerne mange, mange gange, sagde han.

– Der kommer højlydte instruktioner hver dag. Sådan er træning, men I laver alligevel en historie ud af det, så jeg er glad for, at reglerne siger, at der kun skal være 15 minutters åben træning om måneden. Og det kommer ikke til at ændre sig. Der er ingen chance for, at I kommer til at overvære en hel træning.

Manageren var uforstående over for, at videoen overhovedet kunne blive til en historie, og han oplevede ikke situationen som en konfrontation.

– Jeg bliver nødt til at træne, som jeg plejer. Jeg er ligeglad med kameraerne. Hvilken konfrontation [taler I om]?

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Rojo er eneste skade i United-truppen

Næste artikel

Mourinho om Pogba: - Manchester United er større end os alle

ANNONCE