Mourinho roser spillerne for professionel indsats

Manchester United-manager Jose Mourinho roste sine spillere for en professionel indsats i 2-0-sejren over Bournemouth onsdag aften.

Onsdag aften kom Manchester United tilbage på sporet ved at hente en 2-0-sejr ude mod Bournemouth. Manager Jose Mourinho roste spillerne for en solid præstation.

– Spillerne var gode. Det var en god, professionel præstation med en god indsats og ansvar. Der var vilje til at score og vilje til at håndtere de defensive ansvar mod et hurtigt hold, siger Jose Mourinho til BT.

– De var allesammen professionelle og tog ansvar. Det første mål var at slutte i top fire, og nu er et point mere formentlig nok. Når vi har fået det løst, går vi efter tredjepladsen og så andenpladsen.

Mourinho så desuden klare forbedringer i specielt i forhold til kampen mod West Bromwich.

– Det gik hurtigere i dag. Vi spillede simpelt. Spillerne var i de rigtige positioner uden at prøve et trik mere og et trik mere. Alt var godt, så jeg er tilfreds. Alle spillerne på banen var positive og stillede sig selv til rådighed til på lørdag, siger Mourinho og erklærer sig enig med BT Sports valg af Pogba som kampens spiller:

– Jeg er ikke så glad for man of the match-kåringer, men Pogba spillede godt. Mod Manchester City var han fænomenal, men i dag var han rigtig, rigtig god, så det var et godt valg.

Uniteds næste kamp er FA Cup-semifinalen mod Tottenham, hvor det skal afgøres, om United kan slutte sæsonen af med at hente et trofæ.

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

United vaskede tømmermændene væk med sikker udebanesejr

Næste artikel

Målscorer Smalling: Vi leverede

ANNONCE