Mourinho: Varane kunne have endt i United

Raphael Varane var millimeter fra et skifte til Old Trafford i 2011, før Real Madrid slog til og hentede ham til kongeklubben. Det hævder José Mourinho, der dengang var træner i Real Madrid.

I sommeren 2011 hentede Manchester United det dengang 19-årige stortalent, Phil Jones, ind til midterforsvaret. Men han kunne meget vel have fået følgeskab af en anden ung forsvarsspiller, der ligesom Jones var i høj kurs dengang.

Således hævder José Mourinho i hvert fald, at den dengang 18-årige Raphael Varane allerede havde en fod inden for hos “de røde djævle”, inden Real Madrid skrev under med ham.

– Jeg var på ferie og i Madrid. Zinedine Zidan ankom med en DVD (af Varane, red.), og jeg tænkte, at “den spiller, efter to års arbejde med os, kan blive fantastisk”, siger portugiseren ifølge Daily Mail.

– Varane havde en fod inden for hos Manchester United, men Real Madrid er meget stærke, og Rapha kom til os i stedet, slutter Mourinho.

Siden sin ankomst for tre år siden, er det blevet til 71 optrædener for Real Madrid for den franske forsvarsspiller, med tre mål og 22 “clean sheets” til følge.

Forrige artikel

Herrera: Spiller bag verdens bedste angribere

Næste artikel

Rooney: En stor ære

ANNONCE