Tyskernes målscorer Bastian Schweinsteiger modtog et rødt kort efter en forseelse på Wayne Rooney, mens Javi Martinez, der agerede centerforsvarer i Dantes fravær, modtog et gult kort, der udløser én karantænedag. Det er to vigtige spillere for de tyske mestre, mener David Moyes.
– De er begge vigtige spillere for dem, og mangler gør naturligvis trænerens job sværere, for det begrænser hans muligheder, siger David Moyes til MUTV.
– Det må vi se, om vi kan udnytte. Vi skal score for at gå videre, så vi skal spille så godt, som vi gjorde i første opgør.
Manchester United får Patrice Evra tilbage fra karantæne til returen i Champions League, mens også Chris Smalling og Jonny Evans bør være klar til at byde sig til.