Moyes: Der kommer nye spillere

Manchester United kommer til at forstærke truppen, inden transfervinduet lukker, forsikrer David Moyes.

Manchester United-fans kan se frem til et par nye spillere på Old Trafford.

Sådan lyder det fra David Moyes, der lover, at de engelske mestre vil forstærke sig, inden transfervinduet smækker i.

– Jeg er ret sikker på, at vi vil hente nye spillere, før transfervinduet lukker. De skal nok komme. Vi bevæger os fremad, men hvis du spørger, “er der noget tæt på”, så kan jeg ikke svare dig, siger Moyes til Sky Sports.

Den 50-årige skotte slår samtidig fast, at transferrygterne og de indtil videre strandede forhandlinger med Barcelona om Cesc Fabregas ikke får ham til at ligge søvnløs om natten.

– Jeg er rolig. Vi har en trup, der er den samme, som vandt Premier League sidste år. Man kan ikke sige noget, før sæsonen starter, men vi ser frem til det, forklarer Moyes.

Manchester United tyvstarter den nye sæson, når de på søndag møder Wigan i Community Shield-kampen på Wembley.

Forrige artikel

Ancelotti sikker på Ronaldo-forlængelse

Næste artikel

Avis: Fellaini bliver United-spiller

ANNONCE