Moyes har respekt for Leverkusen

Tyskerne er ubesejrede på hjemmebane siden marts, hvilket Uniteds manager anerkender er flot

Manchester United fører sin gruppe med et enkelt point, inden aftenens kamp mod Bayer Leverkusen. De engelske mestre er ubesejrede i gruppespillet, men måtte senest ærgre sig, da man misbrugte et straffespark mod Real Sociedad.

Puljen er dermed stadig helt åben inden rundens sidste to kampe. Spændingen kan mærkes af Uniteds manager, siger han forud for kampen ifølge SkySports.

– Hver kamp bliver din sværeste test, den næste kamp er altid den sværeste – men denne kamp er blevet hård, fordi Leverkusen har en god hjemmebaneform.

David Moyes mener, at “de røde djævle” stadig har mulighed for at få noget med fra udekampen, men kampen i Ukraine viste, at det kan være en svær opgave. Og det hjælper ikke, at Leverkusen ikke siden marts har tabt en hjemmebanekamp.

– Min første tanke da jeg så gruppen var, at Shakhtar Donetsk ude ville blive en rigtig svær kamp, hvilket den viste sig at blive, men vi endte med en uafgjort.

– Det her er vores sidste udebanekamp og som det ser ud er Leverkusen inde i en rigtig fin form og ser godt ud i gruppen også, så vi ved, at vi kommer til at få en svær kamp.

Manchester United besøger “BayArena” kl. 20.45 i aften dansk tid. 

 

Forrige artikel

Moyes vil ikke ændre Rooney

Næste artikel

Smalling: Rooney sætter eksempler for os andre

ANNONCE