Nick Powell scorede sit ottende sæsonmål for Wigan i lørdags, og han er bare en af de mange unge United-spillere, der imponerer på lån i andre klubber.
11 spillere fra Manchester United er pt. udlejede, og flere af dem har en fremtid i den røde trøje. Det udtalte David Moyes i dag.
– Jeg holder meget øje med vores unge drenge, der er på lån. Eksempelvis Jesse Lingard, Nick Powell og Ryan Tunnicliffe, lød det fra skotten til manutd.com.
– Vi har nogle gode spillere ude, og de er fremtiden. De er en del af klubben, og de har været igennem systemmet.
“De røde djævle” har en lang tradition for at udleje unge spillere. Det oplevede David Moyes selv tilbage i 1995, da han i en kort periode var holdkammerater med en vis David Beckham i Preston.