Det er ikke nogen hemmelighed, at Fabregas er Uniteds helt store mål denne sommer. Men skulle det ikke lykkes at få hentet den spanske midtbanespiller til Old Trafford, skriver the Mirror i dag, at Moyes vil forsøge at hente forstærkning i Tyskland.
Her løber 29-årige Bastian Schweinsteiger rundt i Bayern München, og er i følge avisens oplysninger, ikke en del af Guardiolas planer for fremtiden. Det på trods af, den tyske stjerne er viceanfører for sidste sæsons Champions League vindere.
25 millioner pund skulle Schweinsteiger være vurderet til hos Bayern, som skulle være klar til at sælge, for at hente lidt penge i kassen igen og for at kunne forstærke sig yderligere.
Tidligere har Schweinsteiger talt positivt om United, ligesom United flere gange de seneste år er kædet sammen med midtbanespilleren. Men om en transfer rent faktisk sker, må de kommende uger vise.