Manchester Uniteds startopstilling mod Cardiff bar præg af skader. Foruden de allerede veldokumenterede skader til folk som Michael Carrick og Rafael manglede også Robin van Persie, Shinji Kagawa og Nemanja Vidic fra holdkortet.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
De mange fravær behager bestemt ikke David Moyes, som vil gøre alt for at få raskmeldt sine tropper til det vigtige Champions League-opgør i Leverkusen.
– Kagawa blev skadet i kamp for Japan. Hans fod er forslået, men der er ikke noget videre bekymrende ved det.
-I Robins tilfælde er lysken det største problem. Hans tæer har det egentlig fint, og vi gør alt for at få både Robin og Nemanja klar hurtigst muligt. Mit håb er at have dem i spil til på onsdag, men jeg kan ikke udstede garantier, siger Moyes ifølge engelske medier.
I de mange profilers fravær måtte United nøjes med 2-2 i Wales.