Moyes roser Jesse: Fortjente et hattrick

David Moyes er særdeles tilfreds med lørdagens 5-1-sejr. Især Jesse Lingard imponerende manageren.

I sidste uge var Adnan Januzaj kampens bedste United-spiller i nederlaget til Singha All Stars, og i lørdagens 5-1-sejr over A-League All Stars var det så en anden fra ungdomsrækkernes tur til at stråle.

Jesse Lingard nettede to gange, det ene et projektil direkte op i krydset, og David Moyes er stærkt imponeret af den 20-årige offensivspiller.

– Jesse spillede virkelig godt, og jeg sad derude og håbede, at han ville nå hattricket. For en ung gut som ham vil det være en kæmpe ting at score hattrick for Manchester United. Han lagde i stedet op til Robins mål med en følt aflevering, det var en stor præstation af ham. Han var arbejdsom og viste, at han er moden, roser Moyes unge Lingard, som var udlejet til Leicester i sidste sæson.

Lingard måtte dele æren som dobbelt målskytte med Danny Welbeck, som efter sine mange afbrændere i Bangkok fik et skulderklap af Moyes i løbet af ugen.

– Jeg sagde til ham, at hvis han fortsætter sit hårde arbejde, får han lov at høste frugterne på et tidspunkt. Han viste en masse facetter af sit spil i aften, lsiger Moyes til MUTV.

United drager nu til Japan, hvor Yokohama Marinos er næste modstander på tirsdag.

– 

Forrige artikel

De unge sprudlede i storsejr

Næste artikel

Sky: United tilbage med nyt Cesc-bud

ANNONCE