To mål i anden halvleg af Amalfitano og Berahino sikrede West Bromwich Albion en højst overraskende 2-1 sejr på Old Trafford.
En kortfattet Moyes udtalte sig til de engelske medier efter kampen:
“Når man taber en kamp, så skal man se på, hvad der burde være gjort anderledes. Det vil jeg forsøge at gøre.
Hverken vores forsvarsspil eller angrebsspil fungerede, og for at være ærlig, var vi ringe lige fra starten. Vi manglede intensitet, og vores pasningsspil var ikke hurtigt nok.”
“Vi havde bolden meget, men formåede ikke at skabe noget, og de (WBA) var altid en trussel på deres kontraangreb.
Nu handler det om at se fremad og komme videre.”
Med nederlaget i dag har United fået den værste sæsonstart i 24 år.