Nani forhandler med Monaco

Ifølge den franske avis L’Equipe forhandler Luis Nani med nyrige Monaco om et skifte.

Luis Nanis fremtid i Manchester United har længe været usikker, og nu lader det til, at den 26-årige portugiser er på vej til Ligue 1.

Således skriver L’Equipe, at de engelske mestre har givet offensivspilleren lov til at forhandle med Monaco, og at hans agent, Jorge Mendes, er gået i gang med at forberede et skifte.

Det er i øvrigt selvsamme Mendes, der tidligere på sommeren sørgede for, at Radamel Falcao og James Rodriguez skiftede til bystaten.

Nani, der kom til United i 2007, er sommeren igennem blevet sat i forbindelse med klubber som Roma, Galatasaray, Juventus og Anzhi. Sidstnævnte har dog afvist at være ude efter den tidligere Sporting Lissabon-spiller.

Forrige artikel

Barca afviser nyt Fabregas-bud

Næste artikel

Perez: Ingen bud på Ronaldo

ANNONCE