Luis Nani havde en strålende sæson for Sporting Lissabon som lejesvend, men den portugisiske kantspiller har det til trods ikke spillet sig ind i varmen hos Louis van Gaal.
Efter otte år i Manchester ser Nani ud til at blive sendt videre i karrieren, og den tyrkiske storklub Fenerbahce ligner bedste bud på næste destination.
Torsdag aften bekræfter Fenerbahce således på klubbens hjemmeside, at Nani i weekenden kommer til Istanbul for søndag at gennemgå det obligatoriske lægetjek.
Endnu har United ikke meldt ud, at man er enedes med tyrkerne om en aftale.