Nani vil have sejr mod Stoke

Nani kræver en sejr i lørdagens hjemmekamp mod Stoke, og håber United kan holde fast i deres eget spil.

Lørdag eftermiddag kommer Stoke City en tur til Old Trafford. Det skal give tre point, men kan blive en vanskelig opgave. Det mener i hvert fald Uniteds kantspiller Luis Nani.

– Det er altid svært at spille mod Stoke, da de spiller en helt anden gang fodbold end de fleste andre hold i Premier League. De er vældig fysiske og har nogle stærke spillere. Det er også svært, da en del af kampene mod Stoke foregår i luften.

– Vi skal være stærke og spille vores eget spil. Vi spiller hjemme, og skal tro på at vi kan hente de tre point. Det er vigtigt når man spiller hjemme, så har man en god chance for at hente de tre point i kampe som disse, siger Nani til MUTV.
 

Skal i gang efter landskampene

Nani var, som en lang række andre af Uniteds spillere, rundt i hele Europa på landsholds-opgaver i den forgangne uge. Og det gælder derfor om at finde tilbage i den gode rytme, som blev skabt med sejren i Newcastle inden landskampene.

– Det er en god tid for os. Vi fik et godt resultat i Newcastle før pausen, så vi er selvsikre og det er en god tid nu her at have tro på egne evner. Men vi sætter ikke mål på lang sigt, vi ønsker blot at vinde hver enkelt kamp, og slutte i toppen, siger Nani med henvisning til det kommende hårde program med masser af kampe i Premier League og Champions League.

Nani indrømmer dog også, at det kan være udmattende at rejse rundt til diverse landskampe, og så komme retur og skulle gøre klar til vigtige opgør med United. Det kræver restitution og gode faciliteter. Noget der heldigvis er på Carrington.

– Det er vigtigt at få hvilet. Vi har hård konkurrence og alle kampe er svære, så det gælder konstant om at være klar til næste opgave. På Carrington er de jo i gang med at bygge ud, med flere og bedre faciliteter for os spillere til at restituere i.

– Det er lidt hårdt, da man er træt efter landskampene, da vi rejser en del og skal være klar til kamp igen få dage efter. Det kan være vanskeligt, men som sagt, har vi fantastiske faciliteter her, og det er vigtigt og uden tvivl en god hjælp, siger Nani til MUTV.

Forrige artikel

David Gill ny vice-formand i FA

Næste artikel

U21: Sejr i Manchester Senior Cup

ANNONCE