Nederlag til Manchester United i Onana-debut

To flotte mål afgjorde kampen mellem de to storklubber Manchester United og Real Madrid.

Natten til torsdag mødte Manchester United det spanske storhold Real Madrid i en træningskamp i Houston. Real Madrid vandt kampen 2-0 på to flotte mål.

I starten af første halvleg løb Jude Bellingham i dybden og lobbede den elegant over André Onana, der fik sin uofficielle debut, og i slutningen af anden halvleg saksesparkede Joselu bolden i mål fra nært hold til slutresultatet.

Onana fik undervejs vist, hvorfor United har været så ivrige efter at få ham til klubben og Erik ten Hag, var da også tilfreds med den nye keeper:

– Jeg synes hans debut var god. Solid. Han var der i de momenter, hvor holdet havde brug for ham. Han gik godt i spænd med holdet.

Modsat de øvrige testkampe fik United ikke scoret mod Rel Madrid, selvom der var gode chancer til Marcus Rashford, Scott McTominay og Alejandro Garnacho. Ten Hag var da også tydelig i sit svar på om klubben har brug for en angriber:

– Absolut. To ting: Vores pres kan blive bedre fra starten og dét at score mål. Og jeg synes vi behøver flere spillere, som er i stand til at være i “en-mod-en duller”.

Da Real Madrids første mål kom, var United i undertal på banen, da Kobbie Mainoo måtte udgå med en skade efter et sammenstød med Rodrygo efter blot fem minutter. Efter kampen blev Mainoo set forlade stadion på krykker. I følge Ten Hag vil man snart undersøge den unge midtbanespiller, der blev afløst af Christian Eriksen, men man håber det ikke er for alvorligt.

Manchester United stillede således op:
Onana
Wan-Bissaka (Dalot 62′) – Varane (Maguire 62′) – Martinez (Lindelöf 62′) – Shaw (Willimas 62′)
Mainoo (Eriksen 5′) – Casemiro (McTorminay 62′)
Fernandes – Mount (Van de Beek 62′)  – Garnacho (Antony 62′)
Rashford (Sancho 62′)

 

 

Forrige artikel

The Telegraph: Interesse for McTominay - men United slipper ham ikke billigt

Næste artikel

ESPN: United føler sig sikre på Højlund

ANNONCE