(Photo by Justin Setterfield/Getty Images)
Manchester United tabte på den allermest United anno 2025-agtige måde i aftes. United havde i flere henseende fint styr på kampen, men en enkelt situation, hvor forsvaret og målmanden ikke er på bølgelængde, endte med at koste Manchester United.
Nederlaget er selvfølgelig irriterende i sig selv. Havde det været en Premier League-kamp, kunne man måske glæde sig ved, at United havde bolden mest og spillede – trods dårlig fodbold fra begge hold – den bedste fodbold.
Desværre var det en finale, hvor konsekvensen af at tabe, er så meget større end at miste tre point i Premier League. Nederlaget i aftes kan nemt komme til at forme Uniteds næste to sæsoner negativt.
Tomhedsfølelsen er ubeskrivelig
Det er svært efterhånden at føle noget som United-fan. Man føler efterhånden, man har prøvet det, der er værre. Skal man være skuffet, ked af det, sur eller måske endda alle tre følelser på samme tid?
Der var lagt op til, at Manchester United skulle redde en horribel sæson med et trofæ og en Champions League-kvalifikation. Alle æggene var lagt i Europa League-kurven, for at bruge redaktør Thobias’ sætning fra nattens podcast.
Derfor føles det også ekstra tomt, når man som United-fan har skulle overleve Premier League-weekenderne og alt det skidt, som de har ført med sig – for så at sidde i dag og vide, at det har været for intet.
Tomhedsfølelsen bliver for mit vedkommende presset af den enorme vrede, der er i forbindelse med, at vores hold atter skuffer. Personligt, har jeg lyst til at være sur og ødelægge alt, der er min lejlighed, for det kan ikke passe, at min klub skal være i den her situation. På den anden side, så havde jeg lidt forventet det, for det er blevet historien om United de seneste år. De finder på nye måder at skuffe én.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal føle, og mange United-fans har det sikkert på samme måde. Skal Amorim væk? Hvilke spillere, kan vi stole på? Hvad skal vi gøre herfra?
De følelser, der virkelig ligger på overfladen i dag, bliver ekstra forstærket, når man kigger på kampen. Spurs var ikke gode. Det sætter det hele lidt i perspektiv. Hvor dårlige, var vi så ikke?
Jeg er for ung til at have oplevet United i deres storhedstid, men jeg er gammel nok til at have lært om myten Manchester United. Den klub, ingen kunne røre, medmindre de hed Barcelona eller Real Madrid. Det er den værste følelse. Tomheden er fyldt med tvivl og skamfuldhed.
Sommeren i Manchester United
Det bliver uden tvivl en spændende og travl sommer i Manchester United. Nu misser United Champions League, og det betyder sandsynligvis, at der skal hentes spillere fra en lavere hylde. Vi kan desværre ikke sparke døren ind ved klubber og fortælle dem, at vi er Manchester United – sælg til os.
Det har vi hverken pengene eller præstationerne til. Det sætter naturligvis også Rubén Amorim i en meget skrøbelig position. Han er blevet lovet, at han får midler til at sætte sit præg på holdet over sommeren, men det løfte kan blive meget svært at overholde for ledelsen.
Der skal sælges ud af spillere, og i den forbindelse skal United fans nok forberede sig på, at nogle af de spillere, som har betydet eller gjort mest, vinker farvel.
Alejandro Garnacho var tydeligt skuffet i medierne i aftes. Han lagde meget op til, at han er på vej ud af døren.
🚨💣 Garnacho: “Until the final, I played every round helping the team… then the final arrives and I play 20 minutes?! I don’t know”.
“The final, the season, the whole situation of the club… I will try to enjoy the summer and then we will see what happens”. 👀 pic.twitter.com/ELMvHLOHfm
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) May 22, 2025
De to spillere til sammen, vil hjælpe voldsomt meget på det budget, Amorim og ledelsen kan arbejde med til sommer.
Jeg hører til den klynge af fans, der tror på Amorim. Jeg er fuldt inforstået med og respekterer også de fans, der har det på en anden måde. Amorims statistikker i Manchester United er ved gud heller ikke flotte. Jeg tror fuldt ud på, at Amorim har en plan. Ikke en plan, der skal sørge for, at vi ikke rykker ned næste sæson, men en plan, der skal genopbygge os.
Hvis Amorim føler, at den eneste måde, hvorpå han kan genopbygge Manchester United, er ved at få spillere ind, som han kan bruge, så stoler jeg på ham. Ergo, få 120 millioner pund for Bruno og en god pose penge for Garnacho. Der skal sælges, før der kan købes. Det er Manchester Uniteds virkelighed i 2025. Jeg håber inderligt, at der findes en løsning på den eller anden måde med Bruno.
Garnacho er en anden historie. Med Bruno, har man fornemmelsen af, at han er United til kernen. Garnacho er Ronaldo til kernen. Han kan lide United, fordi Ronaldo har været her. Garnachos ønskedestination er nok nærmere et spansk hold jævnfør, at han er spanskfødt.
Desuden har han efterhånden også lavet nok drama online. Først ved at like opslag på X, der nedgører trænere, medspillere og fans. Nu igen med sin mærkelige kommentar efter det hårdeste nederlag i mange år for alle med United i hjertet.
Så er der tvivl om, hvorvidt Cunha kommer til klubben. Kan han finde noget andet, som han hellere vil, nu hvor United ikke er i Champions League?
Uanset hvad, så bliver det utroligt spændende at se, hvad United gør henover sommeren. Samtidigt bliver det skræmmende, for denne sommer er anderledes vigtig ift. de sidste par somre.
Jeg vil hellere genopleve Agüero-øjeblikket end den her morgen
Vi må og skal holde sammen
Der skal altid være plads til forskellige holdninger og idéer omkring, hvad Manchester United skal gøre i fremtiden etc. Manchester United er et synonym med fællesskab.
Det er enormt svære tider i Manchester United og i går var endnu et slag til leveren. Det må vi ikke lade os slå ud af.
Manchester Uniteds er verdens bedste klub, vi har verdens bedste fans og vi skal blive ved med at gøre, hvad vi kan for at holde klubben ovenvande.
Kærligheden til Manchester United, uanset resultater, har været kendetegnende denne klubs fans, så længe jeg har været i befolkningsregisteret og helt sikkert også lang tid før.
Vi alle er trætte og sure, måske kede af det, og det er mere end okay. Fodbold er følelser.
”We’re Man United and we’re never gonna stop”
Det synes jeg, vi skal tage med os videre i næste sæson, som forhåbentlig bliver bedre, men som allerede nu ser svær ud.
Glory Glory Man United!
Jeg forstår dine følelser….og deler dem langt hen af vejen.
Et lille lyspunkt hvis man kan kalde det sådan..
Spurs måtte vente 17 år på en titel…Liverpool ventede 29 år på et Mesterskab…
Vi har ventet 13 år nu på et Mesterskab, men alligevel vundet 4-5 titler undervejs.
Vi kommer nok til at vente et par år eller tre endnu på et Mesterskab….håber på 2028 senest.
Men vi skal nok komme igen.
“The red devils will rise again”
“Never gonna stop”
❤️🖤GGMU❤️🖤