(Photo by Justin Setterfield/Getty Images)
Manchester United tabte på den allermest United anno 2025-agtige måde i aftes. United havde i flere henseende fint styr på kampen, men en enkelt situation, hvor forsvaret og målmanden ikke er på bølgelængde, endte med at koste Manchester United.
Nederlaget er selvfølgelig irriterende i sig selv. Havde det været en Premier League-kamp, kunne man måske glæde sig ved, at United havde bolden mest og spillede – trods dårlig fodbold fra begge hold – den bedste fodbold.
Desværre var det en finale, hvor konsekvensen af at tabe, er så meget større end at miste tre point i Premier League. Nederlaget i aftes kan nemt komme til at forme Uniteds næste to sæsoner negativt.
Tomhedsfølelsen er ubeskrivelig
Det er svært efterhånden at føle noget som United-fan. Man føler efterhånden, man har prøvet det, der er værre. Skal man være skuffet, ked af det, sur eller måske endda alle tre følelser på samme tid?
Der var lagt op til, at Manchester United skulle redde en horribel sæson med et trofæ og en Champions League-kvalifikation. Alle æggene var lagt i Europa League-kurven, for at bruge redaktør Thobias’ sætning fra nattens podcast.
Derfor føles det også ekstra tomt, når man som United-fan har skulle overleve Premier League-weekenderne og alt det skidt, som de har ført med sig – for så at sidde i dag og vide, at det har været for intet.
Tomhedsfølelsen bliver for mit vedkommende presset af den enorme vrede, der er i forbindelse med, at vores hold atter skuffer. Personligt, har jeg lyst til at være sur og ødelægge alt, der er min lejlighed, for det kan ikke passe, at min klub skal være i den her situation. På den anden side, så havde jeg lidt forventet det, for det er blevet historien om United de seneste år. De finder på nye måder at skuffe én.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal føle, og mange United-fans har det sikkert på samme måde. Skal Amorim væk? Hvilke spillere, kan vi stole på? Hvad skal vi gøre herfra?
De følelser, der virkelig ligger på overfladen i dag, bliver ekstra forstærket, når man kigger på kampen. Spurs var ikke gode. Det sætter det hele lidt i perspektiv. Hvor dårlige, var vi så ikke?
Jeg er for ung til at have oplevet United i deres storhedstid, men jeg er gammel nok til at have lært om myten Manchester United. Den klub, ingen kunne røre, medmindre de hed Barcelona eller Real Madrid. Det er den værste følelse. Tomheden er fyldt med tvivl og skamfuldhed.
Sommeren i Manchester United
Det bliver uden tvivl en spændende og travl sommer i Manchester United. Nu misser United Champions League, og det betyder sandsynligvis, at der skal hentes spillere fra en lavere hylde. Vi kan desværre ikke sparke døren ind ved klubber og fortælle dem, at vi er Manchester United – sælg til os.
Det har vi hverken pengene eller præstationerne til. Det sætter naturligvis også Rubén Amorim i en meget skrøbelig position. Han er blevet lovet, at han får midler til at sætte sit præg på holdet over sommeren, men det løfte kan blive meget svært at overholde for ledelsen.
Der skal sælges ud af spillere, og i den forbindelse skal United fans nok forberede sig på, at nogle af de spillere, som har betydet eller gjort mest, vinker farvel.
Alejandro Garnacho var tydeligt skuffet i medierne i aftes. Han lagde meget op til, at han er på vej ud af døren.
🚨💣 Garnacho: “Until the final, I played every round helping the team… then the final arrives and I play 20 minutes?! I don’t know”.
“The final, the season, the whole situation of the club… I will try to enjoy the summer and then we will see what happens”. 👀 pic.twitter.com/ELMvHLOHfm
— Fabrizio Romano (@FabrizioRomano) May 22, 2025
De to spillere til sammen, vil hjælpe voldsomt meget på det budget, Amorim og ledelsen kan arbejde med til sommer.
Jeg hører til den klynge af fans, der tror på Amorim. Jeg er fuldt inforstået med og respekterer også de fans, der har det på en anden måde. Amorims statistikker i Manchester United er ved gud heller ikke flotte. Jeg tror fuldt ud på, at Amorim har en plan. Ikke en plan, der skal sørge for, at vi ikke rykker ned næste sæson, men en plan, der skal genopbygge os.
Hvis Amorim føler, at den eneste måde, hvorpå han kan genopbygge Manchester United, er ved at få spillere ind, som han kan bruge, så stoler jeg på ham. Ergo, få 120 millioner pund for Bruno og en god pose penge for Garnacho. Der skal sælges, før der kan købes. Det er Manchester Uniteds virkelighed i 2025. Jeg håber inderligt, at der findes en løsning på den eller anden måde med Bruno.
Garnacho er en anden historie. Med Bruno, har man fornemmelsen af, at han er United til kernen. Garnacho er Ronaldo til kernen. Han kan lide United, fordi Ronaldo har været her. Garnachos ønskedestination er nok nærmere et spansk hold jævnfør, at han er spanskfødt.
Desuden har han efterhånden også lavet nok drama online. Først ved at like opslag på X, der nedgører trænere, medspillere og fans. Nu igen med sin mærkelige kommentar efter det hårdeste nederlag i mange år for alle med United i hjertet.
Så er der tvivl om, hvorvidt Cunha kommer til klubben. Kan han finde noget andet, som han hellere vil, nu hvor United ikke er i Champions League?
Uanset hvad, så bliver det utroligt spændende at se, hvad United gør henover sommeren. Samtidigt bliver det skræmmende, for denne sommer er anderledes vigtig ift. de sidste par somre.
Jeg vil hellere genopleve Agüero-øjeblikket end den her morgen
Vi må og skal holde sammen
Der skal altid være plads til forskellige holdninger og idéer omkring, hvad Manchester United skal gøre i fremtiden etc. Manchester United er et synonym med fællesskab.
Det er enormt svære tider i Manchester United og i går var endnu et slag til leveren. Det må vi ikke lade os slå ud af.
Manchester Uniteds er verdens bedste klub, vi har verdens bedste fans og vi skal blive ved med at gøre, hvad vi kan for at holde klubben ovenvande.
Kærligheden til Manchester United, uanset resultater, har været kendetegnende denne klubs fans, så længe jeg har været i befolkningsregisteret og helt sikkert også lang tid før.
Vi alle er trætte og sure, måske kede af det, og det er mere end okay. Fodbold er følelser.
”We’re Man United and we’re never gonna stop”
Det synes jeg, vi skal tage med os videre i næste sæson, som forhåbentlig bliver bedre, men som allerede nu ser svær ud.
Glory Glory Man United!
Jeg forstår dine følelser….og deler dem langt hen af vejen.
Et lille lyspunkt hvis man kan kalde det sådan..
Spurs måtte vente 17 år på en titel…Liverpool ventede 29 år på et Mesterskab…
Vi har ventet 13 år nu på et Mesterskab, men alligevel vundet 4-5 titler undervejs.
Vi kommer nok til at vente et par år eller tre endnu på et Mesterskab….håber på 2028 senest.
Men vi skal nok komme igen.
“The red devils will rise again”
“Never gonna stop”
❤️🖤GGMU❤️🖤
Jeg kan lide din optimisme TB. Jeg ser desværre lidt mørkere på tingene.
Jeg frygter de manglende indtægter fra CHL, betyder at bæltet i klubben virkelig skal strammes, og der skal tages mange rigtig svære beslutninger. Jeg frygter at der bliver holdt udsalg i førsteholdstruppen og vi starter med sæsonen med et ungt usammenspillet hold, bestående af talenter som de andre ikke ville have.
Så et mesterskab i 2028 er i min optik meget usandsynligt, men igen hvis Danmark kan slå Canada i ishockey, så kan alting ske. Jeg håber dog mest på vi er tilbage i Europa til den tid.
Ja sindssyg sejr over Canada..😍😍, håber sgu vi også slår Schweiz og møder Svetige i finalen…det kunne være stort.
Mht til evt “brandudsalg” i truppen er jeg ikke så bekymret, hvis kulturen skal ændres skal der skæres ind til benet…og hvis vi skal starte genopbygningen fra fundamentet af gør det ikke noget at vi tager de unge talenter ind i truppen og bygger holdet op omkring dem, ja det vil betyde mindre erfaring og derfor også kvalitet, men vi har i et årti forsøgt at købe os ud af problemerne med såkaldte stjerne spillere der næste alle som en har fejlet og enten er røget hurtigt videre, eller har stillet sig tilfreds med den store løn check der rullede ind på kontoen uge efter uge….
Lad os gå en anden og mere økonomisk bæredygtig vej nu, og hvis det betyder en årrække med middelmådige resultater “so be it”, klubben trænger til at blive “genfødt”.
Manchester United skal nok rejse sig igen.
Jeg tror den ærlige løsning er at få lavet et reset. Bruno er vores suverænt bedste spiller, men han er 30 og vi kommer ikke til at spille om mesterskabet i den tid han er her. Kan vi få et stort finansielt boost ved et salg, så synes jeg vi skal gøre det. Forhåbentlig kan vi få nogle midler ind på salg af Sancho, Rashford, Casimiro og Antony, ligesom vi – for nu – vil spare enorme lønomkostninger, når også Eriksen er ude. Jeg synes Garnacho er en spændende spiller, men hvis Amorim mener at hans holdninger skaber problemer i troppen, så er der også penge i ham. Vi har – for en gang skyld – mange spændende talenter på ungdomsholdene og sammen med et par indkøb af “kedelige” og arbejdsomme spillere med erfaring (gerne PL-erfaring), så bør vi kunne stabilisere vores fald fra tinderne og forhåbentligt lige så langsomt kravle op af hullet igen. Jeg tror dog ikke på noget 2028-mesterskab. Det kommer til at tage længere tid…
Præcis! – Vi skal videre, og som alle andre firmaer, så skal økonomien hænge sammen, og hvis der er færre indtægter eller svag økonomi, så bliver/skal der også færre/lavere investeringer (gælder selvfølgelig ikke Barcelona).
Ingen tvivl om, at Amorim, som skal fortsætte, har nogle spillere han helst ser bliver, men alt skal være til salg for rette pris, og vælger en spiller at rejse, inkl. Bruno, så fravælger han jo Man U, og er ikke en rigtig djævel! (undtagelser er dem, der ikke har niveau, men gerne vil blive, men som skal sælges).
Personligt er det egentlig kun Amad og Bruno jeg ser som værende værd at holde på. Bruno har ikke alderen med sig, men er en rigtig dygtig spiller stadigvæk, og klubånden mangler ikke noget, fordi så var han rejst for længst.
Men uanset hvem der bliver tilbage, så vil jeg være glade for dem, da de viser holdånd, i en træls tid!
Bruno har været ude at sige at han gerne vil blive og kæmpe for at få klubben tilbage på sporet. At det er op til klubben om han bliver solgt eller ej.
Bruno og Yoro er de to spillere der under ingen omstændigheder skal sælges…..Bruno fordi hans måde at gå forrest på er uundværlig og Amorim har brug for at have en forlænget arm på banen og i omklædningsrummet, en rigtig dedikeret Clubcaptain der har verdensklasse.
Yoro fordi han udvikler sig eksplosivt og skal være den unge spiller der leder bagkæden i fremtiden.
Ellers er alle andre til salg hvis det rigtige bud kommer….og jeg snakker om det helt rigtige bud.
F.eks skal evt bud ikke være kun 50% af indkøbsprisen….det skal give mening.
TB helt sikkert.
Der er så mange rygter om Yoro, Bruno og alle de andre, men dem vil jeg undlade at bringe ind her.
Bruno, Yoro, Amad, Mainoo og andre unge upcoming er da helt sikkert værd at beholde, og bygge videre med, men det jeg mener er, at hvis Mainoo eller Bruno ønsker at rejse, så skal de gøre det, og ikke bare fordi klubben vil tjene på dem. Tænker da, at de har valget at sige, jeg vil blive, uanset tilbuddet… Bruno rejser sgu da ikke 💪
Jeg er enig OH, jeg er dog kommet i tvivl om Mainoo egentlig er god nok til Amorims system, han er teknisk fremragende, men syntes han mangler fart og eksplosivitet…..
Amad er også helt sikkert værd at holde fast i….
Mht Bruno tror jeg han har dedikeret resten af sin karriere til United….det håber jeg sgu.
Bruno er nøglen på banen til genrejsning under Amorim.