Neville: Det var bizart

Gary Neville mener, at United dominerede kampen, og er forundret over, at de ikke vandt.

José Mourinho blev henvist til tilskuerpladserne, Ander Herrera fik rødt kort og United scorede ikke på trods af 37 skud mod mål.

Burnleys målmand, Tom Heaton, stod en brandkamp og brækkede, efter eget udsagn, nær armen efter en redning på en af Zlatan Ibrahimovic’ utallige afbrændere.

En god kamp af Manchester United, der bød på alt andet end mål.

– Det var bizart, udtaler Sky Sports ekspert og tidligere United spiller Gary Neville efter kampen.

– Jeg har ikke set United have så mange chancer i meget lang tid. De skulle have vundet kampen, men Tom Heaton havde nogle fantastiske redninger.

– De kunne have scoret seks, syv eller otte mål uden Burnley kunne brokke sig. Der var fantastiske chancer. Zlatan Ibrahimovic’ chance til sidst opsummerer det hele godt.

United har nu ikke vundet i de sidste fire Premier League kampe, og er otte point efter en placering i top fire.

– United skabte så mange chancer, og skulle have scoret. Det kører hverken for dem eller Ibrahimovic, der er en god afslutter, for tiden. Han har scoret mål i hele verden. Han vil ikke forstå, at han ikke scorede i dag.

– Spillerne gjorde det godt i dag. Jeg kan ikke sige en negativ ting om dem. Jeg tror ikke, at de kunne have gjort noget anderledes udover at putte bolden i nettet.

– Du kan have dage som i dag. Når du er spiller og sidder i omklædningsrummet og har haft 40 skud mod mål og skabt nogle utrolige momenter, så kan du ikke forstå, at du ikke vandt.

– De har ikke heldet med sig for tiden. Det var en kamp de fuldstændigt dominerede.

Næste kamp i Premier League spilles søndag mod Swansea, hvor United må undvære Herrera, der sidder ude med karantæne. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rui Faria roser mentaliteten

Næste artikel

Højdepunkter: Manchester United - Burnley

ANNONCE