Gary Neville er en vaskeægte mancunian. Han er United-mand hele vejen igennem, og derfor er han ekstremt upopulær blandt Liverpool tilhængerne.
Disse Liverpool tilhængere havdet buh”et Neville jævnligt gennem hele kampen i går, men anføreren var dog den, der fik det sidste grin.
Efter Ferdinands scoring løb Neville 50 meter for at vise det United logo, der pryder hans spilletrøje til de besøgende fans, mens han råbte nogle knap så pæne ord ad dem.
Dette faldt, som forventet, ikke i god jord, og nu forventes det, at The FA vil undersøge sagen nærmere.
Phil Neville, der i forbindelse med kampen, var kommentator hos Sky, mener ikke, at man skal gøre det helt store ud af episoden.
Phil Neville siger til Sky: “Min bror fejrer det altid på den måde, når han vinder over Liverpool; det betyder meget for ham. Jeg synes, man skal ignorere det.”
Vi må bare håbe, at The FA er enige med Phil Nevilles udlægning af sagen; ellers står Gary til en bøde, eller i værste fald en karantæne.