Neville støtter igen Mourinho

José Mourinho har en stor støtte i Manchester United-legenden Gary Neville, der mener, at den portugisiske manager skulle rydde op efter tre års makværk,

Forleden skrev vi her på siden om, hvordan Gary Neville er overbevist om, at Mourinho har et godt forhold til sine spillere til trods for, hvad der ellers bliver skrevet. 

Gary Nevilles støtte til portugiseren går videre, og han mener, at United-managerens arbejde i klubben indtil videre har været forhindret af dårlige transfers i årene før sin ankomst.

– Hvis du for seks år siden havde sagt til mig, at klubben ville bruge 700 millioner pund over de næste fem år, så ville jeg sige, der ville komme flere pokaler til som følge. Men det er ikke gået så godt.

– Mourinho har brugt mange penge, men Louis van Gaal-indkøbene var virkelig dårlige. Det må jeg bare sige. Så Mourinho har måttet sælge 7-8 spillere og få et lignende antal ind. Han har altså kun været i klubben i to år ikke 15, siger Neville på SkySports.

Den tidligere United-anfører mener, at indkøb som Paul Pogba, Romelu Lukaku og Nemanja Matic er mere på linje med, hvad han foventer af Manchester United.

Mourinho har indtil videre solgt Bastian Schweinsteiger, Morgan Schneiderlin, Memphis Depay, Daley Blind og Henrikh Mkhitaryan i sin tid som United-manager. Alle bortset fra sidstnævnte blev købt under Louis van Gaal. Udover det bliver Matteo Darmian og Marcos Rojo på det kraftigste rygtet væk fra klubben. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Opdatering på udlejede spillere

Næste artikel

Manchester United føler sig overbeviste om, at David de Gea forlænger

ANNONCE