Manchester United føler sig overbeviste om, at David de Gea forlænger

Thibaut Courtois er skiftet til Real Madrid, og dermed synes den årelange saga om den spanske kongeklubs transferjagt på Manchester Uniteds første-keeper, David de Gea, altså endelig at have fået et punktum. Den 27-årige spanske målmands kontrakt med Manchester United udløber i 2019 med muligheden for et ekstra års forlængelse, men Ifølge Sky og BBC føler klubben sig nu sikre på, at de Gea binder sin fremtid til United i mange år fremover.

David de Gea har igennem flere sæsoner været en af Manchester Uniteds mest afgørende spillere, hvilket da også illustreres af det faktum, at han er den eneste United-spiller, som har vundet Sir Matt Busby Player of the Year Award (Uniteds interne pris for sæsonens spiller, red.)  hele 4 gange, siden prisen blev introduceret i 1988. 

Spanierens imponerende præstationer i Premier League har da også tiltrukket opmærksomhed længere sydpå, hvor Real Madrid i snart flere år har været notorisk kædet sammen med målmanden. I 2015 var Manchester United og Real Madrid sågar blevet enige om en aftale, som skulle sende de Gea til Real Madrid til gengæld for en pose penge og Keylar Navas den anden vej.

Men et problem med fax-maskinen var eftersigende årsagen til, at aftalen ikke nåede at gå igennem inden transfervinduet smækkede i og dermed blev de to målmænd altså i hver deres respektive klubber. Real Madrid har længe været på jagt efter en ny målmand, men nu er valget faldet på Thibaut Courtois fra Chelsea og dermed ser det ud til at de Gea bliver i Manchester.

Hvor Keylor Navas nu har fået fornyet konkurrence om sin plads i Madrid-buret med tilgangen af belgiske Courtois, så er der derimod ingen tvivl om målmandshierarkiet i Manchester United – her er David de Gea ubestridt førstevalg. 

Det er derfor ikke overaskende, at klubben ønsker at forlænge samarbejdet og med nyheden om en snarlig forlængelse på trapperne, kunne noget altså tyde på, at interessen er gengældt fra spanierens side, som fik massiv kritik i sit hjemland ovenpå en ikke imponerende VM-slutrunde. 

David de Gea vandt sidste sæson den gyldne handske i Premier League, hvor han hjalp sit hold med at holde buret rent 18 gange. Han blev ligeledes valgt til spillernes årets hold.   

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Neville støtter igen Mourinho

Næste artikel

Fransk medie: Zidane vil være manager i United

ANNONCE