Sir Alex Ferguson regner, ifølge BBC, med at spare Ruud van Nistelrooy i de 2 sidste kampe i ligaen, inden FA Cup-finalen den 22. maj.
Dermed vil hollænderen formentlig ikke være at finde på holdet, som på lørdag møder Chelsea og ugen efter, hvor United slutter Premier League-sæsonen af med en tur til Birmingham, hvor Aston Villa tager imod.
Nistelrooy skulle stadig døje med sin knæskade, som har gjort, at han kun har spillet én gang i de seneste 7 United-kampe.
Nistelrooy skulle endvidere få intensiv behandling i håb om, at blive 100% klar til EM til sommer.