Gill: Beckham vil ikke komme tilbage

Manchester Uniteds direktør, David Gill, udelukker idag alle de mange spekulationer om David beckhams tilbagevenden til Manchester United, som har været i…

Manchester Uniteds direktør, David Gill, udelukker idag alle de mange spekulationer om David beckhams tilbagevenden til Manchester United, som har været i de engelske medier i nogle uger.

Rio Ferdinand havde ellers udtalt tidligere, at han da gerne så, at den engelske landsholdskaptajn vendte tilbage til sin barndomsklub, ikke mindst til glæde for klubbens fans.

“Beckham er en stor spiller og jeg er sikker på, at supporterne ville elske at se ham komme tilbage og spille for United igen.
Han forlod klubben på gode betingelser og at have den engelske kaptajn tilbage ville være godt.
Jeg har ikke snakket med ham i noget tid, men, hvis han kommer tilbage, så er jeg sikker på, at han ville føle sig velkommen,” havde Rio Ferdinand udtalt sig til den engelske presse.

Men Rio Ferdinands store ønske ser meget urealistisk ud.

David Gill afviser idag til Manchester Evening News, at klubben gerne vil have Beckham tilbage.

“Beckham vil ikke komme tilbage til United. Jeg tror bare, at han er kommet videre i livet og det samme er sket for United,” sagde Gill til avisen.

Et Beckham-skifte til United ser meget urealistisk ud, mens Sir Alex Ferguson stadig sidder på posten i United.

Forrige artikel

Nistelrooy bliver sparet igen

Næste artikel

Optakt: Nistelrooy med alligevel

ANNONCE