Manchester United har i mange år forsøgt at skabe sig kunder – Eller sagt lidt bedre, fans – i Asien, men uden den helt store succes efter at David Beckham forlod klubben.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Forrige år måtte klubben således lukke nogle af de megastores, som den ellers havde bygget rundt om i Asien, da omsætningen ikke slog an.
Ved den seneste turné i verdensdelen var der heller ikke – som vanligt – udsolgt på de asiatiske stadions.
Men nu skal der gøres et forsøg igen.
Asien og Amerika ventes at være de to markeder, hvor Glazer-familien vil prøve at finde guld og Asien ligger lige for.
Efter at have indgået et prestigefyldt samarbejde med Malaysia, et malaysisk flyselskab og ikke mindst AIG, så tog United i dag endnu et skridt ind på markedet, da de præsenterede Rob James som klubbens første marketingchef i Asien.
Rob James”s rolle vil primært blive at støtte klubbens sponsorer i regionen. Specielt AIG, som i forvejen er det største forsikringsfirma i Asien, som samtidig er dét marked, hvor virksomheden er størst.
Drudover vil han også stå for klubbens fremtidige turnéer i Asien.
Rob kommer fra et job i Hong Kong, hvor han har arbejdet som konsulent for IMG Asia.
Uniteds kommercielle direktør, Andy Anson, som fratræder sin stilling til foråret udtaler om ansættelsen:
“Dette er en utrolig vigtig ansættelse for klubben.
Der er et helt utroligt potentielt at nå ud til vores mere end 40 millioner fans i regionen.
Jeg ser frem til at arbejde sammen med Rob,” udtaler Anson i en pressemeddelse.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her