Således skal Scott Carson ifølge de seneste rygter være aktuel for Manchester United, der muligvis står klar med en check på omkring to mio. kroner til Leeds til januar.
Mere menes det nemlig ikke at koste, at købe den engelske U21-landsholdsmålmand fri af sin nuværende kontrakt på Elland Road, der har udløb til sommer. En ny kontrakt forventes 19-årige Carson nemlig ikke at sætte sin signatur på, da han for tiden blot står som andetvalg i rækken af keepere – lige bag Neil Sullivan.
Det er dog ikke kun United, der angiveligt fatter interesse for stortalentet. Udvikler den påståede interesse sig fra rygter til et egentligt bud, så kan både Liverpool og Arsenal forventes at følge trop i jagten på Carson, der menes at drømme om et skifte til Premier League.