Medie: Ny rolle til Jonny Evans i ungdomsafdelingen

Meget tyder på, at Manchester United opretter en ny rolle til Jonny Evans

Manchester United kunne tidligere på måneden melde ud, at Jonny Evans var færdig i Manchester United.

Det passer bare ikke helt.

For selv om han har stoppet sin flotte karriere, får han nu muligheden for at fortsætte i klubben i en lidt anden rolle.

The Athletic skriver mandag aften, at Evans og Man United er i ‘avancerede forhandlinger’ om at lande en aftale, der tilknytter ham Manchester Uniteds ungdomsafdeling.

Mediet skriver, at Manchester United lægger vægt på hans dybe kendskab til ungdomsfodbold, og de derfor gerne vil tilknytte ham i en rolle, hvor han skal tage sig af lovende talenter, der er ude på lejeaftaler.

Angiveligt skulle Manchester United tilmed være imponeret af hans lederskab og villighed til at lære fra sig til de unge – særligt i hans sidste tid i United – mens klubben naturligvis også ser hans fodboldfaglighed og professionalisme som en nøglefaktor i, hvorfor de gerne vil tilknytte ham.

Der er dog ikke officielt en aftale på plads mellem parterne.

Skriv et svar
Forrige artikel

Mandagens rygter: Rashford flirter med Barcelona

ANNONCE