Nyt initiativ: United og Liverpool danner fælles front mod tragediesange

Manchester United og Liverpool vil i fællesskab sætte en stopper for forhåndende sange om klubbernes tragedier. Projektet starter med at uddanne ungdommen.

Liverpool og Manchester United er ærkefjender på fodboldbanen. Men udenfor banen er de to klubber nu gået sammen om et fælles projekt. De vil smædesange om tragedier til livs.

Klubbernes to fonde har derfor annonceret et initiativ, som blandt andet skal uddanne unge fans om flyulykken i München og Heysel- og Hillsborough-tragedien.

Initiativet er allerede skudt i gang. Forud for næste weekends opgør mellem de to arvefjender var en stor gruppe skoleelever fra Manchester og Liverpool for nyligt inviteret til et fælles arrangement. Her deltog Wes Brown og Phil Thompson. De talte med de unge skolelever om tragedierne, og hvordan de har formet de to klubber.

Premier League samarbejder med fondene fra de to klubber om projektet.

 

Forrige artikel

AFSTEMNING: Fløjspillere

Næste artikel

Martínez nærmer sig hastigt comeback: »Der er en chance«, siger Erik ten Hag

ANNONCE