Vi har tidligere nævnt, at United i sidste halvdel af 1940’erne havde et berygtet 5-mandsangreb.
Det bestod af Jimmy Delaney og Charlie Mitten på kanterne. Og i de mere centrale roller var spydspidsen Jack Rowley omgivet af Stan Pearson og denne artikels hovedperson, Johnny Morris.
Morris (forrest, nummer to fra venstre) kom til United i 1939 og skrev kontrakt med klubben i 1941, selvom 2.verdenskrig var begyndt.
Under krigen var han i sidste ende også med til at krydse Rhinen med de allierede styrker.
Men inden da var han én af flere spillere, som fik spilletid i forskellige klubber, der deltog i uofficielle ligaer under krigen.
Han spillede derfor uofficielle kampe for både Bolton, Charlton, Wrexham og Everton, før han endelig kunne få sin officielle seniordebut i Uniteds 3-0 nederlag til Sunderland i 1946. 23 år gammel.
En robust atlet
Johnny Morris var kun 170 cm høj, men er beskrevet som en robust og fysisk stærk spiller, som ikke var bange for dueller mod langt større modstandere end ham selv.
For eksempel gik han forrest med to hovedstødsmål mod Aston Villa i 3.runde af FA Cup i 1948. United var ellers kommet bagud, før man overhovedet havde rørt bolden.
Men Morris og United svarede resolut og førte 5-1 ved pausen, inden kampen til sidst endte med en sejr på 6-4.
Morris scorede også i 4.rundes sejr over Liverpool og er også nævnt som én af de vigtigste spillere i finalen mod Blackpool. For eksempel lagde han op til 2-2 målet med et frispark ind i panden på Jack Rowley.
Inden dette var man kommet bagud 1-2, men de vendte det til en 4-2 sejr og vandt klubbens første trofæ i 37 år.
Derudover var Morris en atlet, der var dygtig i flere forskellige sportsgrene. Han var blandt andet en glimrende golfspiller. Det vender vi tilbage til.
Rettighedsforkæmper eller problembarn?
Datidens spillere havde ikke de bedste rettigheder. Selvom en spillers kontrakt var løbet ud, havde klubben stadig indflydelse på, hvor han kunne spille. En situation, som reelt først ophørte med Bosman-dommen i 1995.
Derudover var United ikke stillet særlig godt økonomisk, idet man efter krigen var ved at genopbygge Old Trafford efter krigens ødelæggelser og måtte spille alle hjemmekampe på Maine Road.
Sidst, men ikke mindst, så praktiserede man i England et lønloft, som i 1950 også fik Charlie Mitten og flere andre til at søge mere lukrative aftaler andetsteds. Derfor forlod Mitten heller ikke klubben på god fod med Matt Busby.
Dette var også tilfældet for Morris, som ligeledes mente, at spillerne havde ret til mere. Dette gik han ikke stille med dørene med, og i 1949 førte det til et sammenstød mellem ham og Busby. Og her indgav Morris altså et ønske om at forlade klubben.
Busby nægtede dog og svarede ifølge The Guardian, at Morris aldrig ville få lov til at komme væk, så længe det var Busby, der var træner.
Her svarede Morris, at han i stedet bare ville jagte en karriere som professionel golfspiller, frem for at klubben skulle bestemme over hans fremtid.
I sidste ende rakte Uniteds økonomi trods alt ikke til at sige nej til en transfer, og han blev derfor solgt til Derby County for 24.000 pund. Han nåede at score 35 mål i 93 kampe for United.
Efter tre sæsoner i Derby skiftede han i 1952 til Leicester City for ca. 20.000 pund. Her kom han dog igen på kant med sin træner, Norman Bullock.
Morris fik 14 dages karantæne af klubben, men Bullock mente slet ikke, at det var nok og endte med selv at sige op i protest. Leicester rykkede ned kort efter.
Verdens dyreste fodboldspiller
Morris fik ingen landskampe, mens han spillede for Manchester United. Efter skiftet til Derby fik han dog repræsenteret England tre gange, med tre mål til følge.
Hans transfer til Derby County i 1949 gjorde ham faktisk også til den hidtil dyreste fodboldspiller i verden. En rekord, som dog blev brudt igen senere samme år.
Manchester United har kun én gang siden solgt en spiller som den dyreste spiller i historien. Det skete 60 år senere med Cristiano Ronaldos skifte til Real Madrid.
Denne artikel er 8. del af serien “Jagten på nummer 250”
Serien indeholder også:
Nr. 8 – John Aston Senior
Nr. 7 – Charlie Mitten
Nr. 5 – Johnny Hanlon
Nr. 4 – Johnny Carey
Nr. 3 – Stan Pearson
Nr. 2 – Jackie Wassall
Nr. 1 – Tom Manley
