Officielt: Giggs ny landstræner for Wales

Det er her til eftermiddag blevet bekræftet, at Ryan Giggs bliver ny landstræner for Wales.

Det walisiske landshold bekræfter her til eftermiddag på Twitter, at Ryan Giggs indtræner i rollen som landstræner fremover.

Ryan Giggs har lige siden han forlod Manchester United været interesseret i at starte som manager. Indtil i dag er det dog aldrig blevet til noget, da enten Giggs eller den pågældende klub har takket nej.

Men i dag får Giggs altså sit første rigtige trænerjob for hjemlandet Wales.

– Vi er ekstremt glade for at se Ryan [Giggs, red.] blive udnævnt som landstræner. Med hans erfaring som spiller, træner og manager for verdens største klub, er vi sikre på en succesfuld fremtid for landsholdet, udtaler Jonathan Ford til det walisiske landsholds hjemmeside.

– Jeg er så stolt over at have fået æren af at træne landsholdet. Udfordringerne vi har foran os med at skulle kvalificere landsholdet til EM 2020 gør mig spændt, lyder det fra Giggs.

– Jeg glæder mig til at starte arbejdet med spillere og forberede os til de vigtige kampe senere på året.

Der skal lyde et stort tillykke fra OldTrafford.dk og vi glæder os til at se, hvordan han kommer til at gøre det i sit nye job.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Sir Alex fik ret om Lingard

Næste artikel

Startopstillingen mod Stoke

ANNONCE