Foto: Ash Donelon/Manchester United via Getty Images
Manchester Uniteds erfarne keeper, Tom Heaton, har forlænget med et år. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
– Jeg er glad for at fortsætte mit ophold i min barndomsklub. Jeg føler mig stadig i god form, og er klar til at bidrage med, hvad holdet har brug for i den kommende sæson, fortæller Heaton på klubbens hjemmeside og tilføjer:
– På banen lærer jeg stadig, men også udenfor banen lærer jeg en del i forhold til mine næste skridt, hvad end de måtte være. Men først og fremmest vil jeg gøre mit for holdet til at bygge videre på vores succeser fra sidste sæson.
Heaton er i gang med sin anden periode i Manchester United. Første periode i klubben var som en del af akademiet, hvor keeperen aldrig fik spilletid på førsteholdet. Derimod fik han debut for sin barndomsklub som 35-årig, da han erstattede Dean Henderson i en Champions League-kamp mod Young Boys. Siden har han spillet to kampe for Manchester United i Liga Cup’en.
38-årige Heaton er i øjeblikket i Tyskland sammen med resten af det engelske landshold, der skal spille kvartfinale mod Schweiz på lørdag.