OFFICIELT: Marcus Rashford forlænger til 2020

Manchester United bekræfter her til eftermiddag at man har forlænget kontrakten med Marcus Rashford, der nu har kontrakt med United indtil sommeren 2020.

Den 18-årige angriber har oplevet et fantastisk forår, og det bliver han nu belønnet for. Klubben meddeler, at man har forlænget kontrakten med Rashford, så den nu løber indtil sommeren 2020 med mulighed for et ekstra år. 

– Jeg er utrolig glad for at have forlænget. Jeg har altid været Manchester United-fan, så det at spille på førsteholdet er en drøm der er gået i opfyldelse for mig. At spille for den her klub betyder alt for mig og min familie, udtaler Marcus Rashford.

Administrerende direktør Ed Woodward er også glad for at få forlængelsen på plads.

– Marcus er et naturtalent med stort potentiale. Han har taget sin chance og har integreret sig i førsteholdstruppen meget hurtigt. Jeg er glad for, at Marcus har skrevet under på en ny kontrakt, fordi han er i den rigtige klub til at fortsætte sin udvikling. Han er stadig meget ung, og vi skal være tålmodige, men han udvikler sig på den rigtige måde, og vi tror på, at han har en stor fremtid foran sig, siger Woodward.

Den unge angriber er i øjeblikket i den engelske bruttotrup forud for EM og fik fredag sin debut, som han markerede med at gøre det til 1-0 i en 2-1-sejr over Australien.  

 

Du kan købe den nye United-trøje med Rashford på ryggen her

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

Total
0
Shares
Forrige artikel

Avis: Marcus Rashford klar til at forlænge kontrakt

Næste artikel

OFFICIELT: Cameron Borthwick-Jackson forlænger også

Relaterede artikler
Total
0
Share