Ikke overraskende har Ruud van Nistelrooy valgt at forlade Manchester United. Forholdet til Ferguson er itu, og storklubber står og tripper for at komme til at hente ham i stedet.
Efter at have annonceret, at Tomasz Kuszczak er på vej ind, så bekræftede Ferguson, at Ruud van Nistelrooy er væk. Hollænderen har ganske enkelt bedt om lov til at forlade klubben efter fem år i den røde trøje.
“Jeg venter på, David Gill kommer med mere info til mig, men jeg kan fortælle, at Ruud har bedt om lov til at gå. Der kan være interesse fra Real Madrid og Bayern München,” sagde Ferguson for få minutter siden.
Manchester United fastholdt samtidig, at Ruud ikke ryger til ren spotpris.