Old Trafford bliver ikke vært for kampe under EM i 2028

Der skal ikke spilles fodbold på Old Trafford, når der afholdes EM i Storbritannien og Irland i 2028. Det skyldes planer om at ombygge Manchester Uniteds hjemmebane.

I dag blev det offentliggjort, at EM i 2028 skal afholdes i Storbritannien og Irland. Til den tid skal der også spilles fodbold i Manchester, men det bliver Etihad Stadium og ikke Old Trafford, som skal lægge græs til mesterskaberne.

I det oprindelige bud på slutrunden var Old Trafford også inkluderet. På grund af planer om at ombygge stadionet valgte Manchester United dog i samarbejde med det engelske fodboldforbund, The FA, at fjerne Old Trafford fra listen igen. Det blev meldt ud tidligere på året.

– Manchester United var glade for at stille Old Trafford til rådighed som et potentielt værtssted for UEFA Euro 2028-kampe og stolte af det stærke bud vi lavede.

– Imidlertid blev det under efterfølgende drøftelser med FA klart, at vi ikke kunne give dem den nødvendige sikkerhed omkring tilgængeligheden af ​​Old Trafford på grund af en mulig ombygning af stadion. Som et resultat af det er vi enige om frivilligt at trække os fra listen over mulige værter, skrev Manchester United.

 

Forrige artikel

Medie: United er villige til at betale Sanchos løn under et lejeophold

Næste artikel

Maguire får støtte fra legende

ANNONCE