Efter sejren over Arsenal i sidste weekend, så emmer Manchester United af selvtillid efter en sløj sæsonstart.
Holdet præsterede tidligere på efteråret at tabe på hjemmebane til WBA og fik kun uafgjort mod Southampton, hvilket Luis Nani frygter har gjort Old Trafford mere sårbart.
Hjemmebanefordelen er med andre ord forsvundet, men det vil portugiseren nu lave om på.
– Det virker som om holdene er mere selvsikre når de kommer og spiller mod os her. Men jeg er sikker på det vil ændre sig, da vi ikke har spillet med selvtillid i denne sæson. Jeg tror at når først resultaterne begynder at komme, så vil vi vise hvad det rigtige Manchester United er og præstere langt bedre, udtaler Luis Nani ifølge Setanta.
Manchester United møder på søndag Cardiff på udebane. Næste hjemmekamp i ligaen er først i december hvor Everton kommer på besøg.