Campbell fortryder ikke farvel til Manchester United

Når Manchester United om en uge møder Cardiff City, så er det med en gammel kending på modstanderholdet. Men Fraizer Campbell fortryder ikke at han i 2009 forlod Old Trafford.

Den engelske angriber forlod Manchester United for et skifte til Sunderland i 2009 for 5.5 millioner pund, men fortryder ikke at han dengang tog den hårde beslutning og forlod drømmeklubben.

– Det var svært at forlade United. Jeg havde været der siden jeg var 10 år gammel, men jeg ville gerne spille, siger Fraizer Campbell forud for næste weekends gensyn.

– Jeg fortryder intet. Man bliver nødt til at være realitisk. Ruud van Nistelrooy, Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney var foran mig dengang. Så hentede de Carlos Tevez, forklarer Frazier Campbell til The Sun.

Den nu 26-årige angriber nåede i alt at spille 12 år i Manchester United. Han skiftede i sommer fra Sunderland til Cardiff City.

Forrige artikel

Old Trafford skal være frygtindgydende igen

Næste artikel

Meulensteen: Blev ikke millionær af at træne United

ANNONCE