OldTrafford.dk Julekalender: 3. december

I denne låge af OldTrafford.dks julekalender skal vi forbi nummeret 3, hvor en helt speciel franskmand gemmer sig bag.

Åh ja, Patrice Evra. Den smilende dræber. Hans eftermæle står som mig, og nok også for mange, skarpt ved hans glade personlighed, sjove Instagram-videoer og ”I looooove this game”-citater.

Det er en mand, man kan blive glad af at høre på. Hans glæde smitter. Men lige så meget, som hans smil skabte glæde, gjorde hans fodboldspil det i den grad også.

Siden han kom til klubben i midten af 2000’erne sad han tungt på venstrebackpladsen, der førhen egentlig tilhørte Gabriel Heinze. Heinze, der var en udmærket servant for Manchester United, men tilgangen af Patrice Evra gjorde en væsentlig forskel.

Jeg var ikke selv ret gammel, da han fik debut, men jeg husker ham ikke som en, der startede som lyn og torden. Som jeg husker det, var det først i hans sæson nummer to, mesterskabssæsonen 2006/07, hvor han havde tilvænnet sig Premier League og blevet et ”household name” i det engelske.

Siden da gik det stærkt. Personligt blev han en af mine helt store favoritter. Ikke kun fordi, at hans niveau var tårnhøjt, men fordi, hans spilleglæde var helt enorm. Han var ikke bange for at have bolden, han var ikke bange for at gå med frem, og det virkede som om, hans store mission var at få Old Trafford op af stolene.

Han spillede mange rigtig, rigtig gode sæsoner på Old Trafford, inden han i sommeren 2014 drog til Italien. Jeg nåede heldigvis selv at se ham spille live i en kamp mod Arsenal i hans afskedssæson, og han var ligeså fed og dynamisk live, som han var alle de gange, jeg havde set ham på tv.

For mig er han den største venstreback i Uniteds historie. Denis Irwin var også noget for sig, men for mig er Patrice Evra helt unik.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Rangnick om ny rolle: Ikke muligt at sige nej

Næste artikel

OldTrafford.dk Julekalender: 4. december

ANNONCE