OldTrafford.dk’s julekalender 2024: 13. december

Redaktionen på OldTrafford.dk bringer i år en julekalender med alle 24 debutant-målscorere for Manchester United siden begyndelsen af Premier League. I hver låge af kalenderen følger en beskrivelse af debutmålet samt en opfølgning på, om det viste sig at være starten på noget stort eller blot en enlig svale.

 (Photo by Richard Heathcote – The FA/The FA via Getty Images)

Låge nummer 9: Javier “Chicharito” Hernandez

Debut: 8. August 2010, 22 år gammel.

Alder i dag: 36 år gammel.

Klubber før United: Guadalajara

Klubben efter United: Real Madrid(lån), Leverkusen, Sevilia, West Ham, LA Galaxy og Guadalajara

77 målinvolveringer i 157 kampe blev det til. Javier Hernandez, også bedre kendt som “Chicharito”, er en all-time fanfavorit, der ofte gjorde forskellen som supersub.

Javier Hernandez blev hentet til Manchester United i sommeren 2010, som den første mexicaner i klubben nogensinde. “Chicharito” stod for over 14 mål. Navnet “Chicharito” er oversat til “den lille ært”, som er en hyldest til hans far, hvis kælenavn var “El Chichario”, der oversat betyder “ærten”. Hernandez mærkede kærlighed fra start af. Da han blev præsenteret i Manchester United, skulle de røde djævle spille pre-season i USA. Og latinamerikanerne var svært begejstrede over den karseklippede angriber.

Men Chicharito vandt også United-fansenes hjerter. Hans evne til at dukke op på de vigtigste tidspunkter var eminent og sikrede Ferguson og co. mange vigtige point. 9 mål i 14 kampe mod Chelsea blev det også til, hvor flere var med til at redde point og sikre mesterskabet i hans debutsæson. Mange fans husker især tilbage på hattricket på Villa Park, der bragte United fra 2-0 nede til en 2-3 sejr, efter at være skiftet ind i pausen.

Ifølge Transfermarkt betalte United 7,5 millioner euro for mexicaneren.

Debutmålet i Community Shield

Første kompetive kamp for Javier Hernandez var den 8. august på Wembley Stadium mod de forsvarende Premier League- og FA Cup mestre fra Chelsea. Den unge mexicaner kunne fra kampens begyndelse se til fra bænken af. Efter 40 minutters spil bragte Antonio Valencia United i front til pause stillingen 1-0.

Da spillerne løb ud til 2. halvleg stod der en mexicaner på banen. Den første i Uniteds historie nogensinde. 30 minutter senere, i det 75. minut, sender John O’Shea en lang bold ned af linjen, som Antonio Valencia løber op. Han kigger hurtigt op og slår en bold ind over langs græsset. Og hvem står der? En debutant der falder forover mens han får kontakt med bolden, rammer sig selv i hoved/bryst regionen på vejen ind. Men ind går den, United er på 2-0 og Javier Hernandez har scoret i sin debut.

Salomon Kalou reducerer kort tid efter, men Berbatov afgører kampen i forlænget spilletid. Første kamp: Første trofæ for Chicharito.

Nyd det specielle mål her.

Tiden efter United

Da Van Gaal kom til, lignede det ikke meget spilletid for Chicharito. I 14/15-sæsonen tog han et år på leje hos mægtige Real Madrid, men da han vendte retur, var eventyret endegyldigt forbi.

I sommeren 2015 blev han solgt til tyske Bayer Leverkusen. Her fandt han sit gamle jeg og spillede to gode sæsoner i Bundesligaen. 34 målinvolveringer i 54 Bundesliga-kampe blev det til.

Den gode tid i Tyskland fik ham tilbage i Premier League. Denne gang hos West Ham, som købte ham for 25 millioner euro i 2017. Desværre blev denne omgang med Premier League ikke lige så positiv som den første. Han nåede 15 Premier League-mål i to sæsoner for West Ham, inden han tog til Spanien igen.

Denne gang igen iført hvid, dog i en Sevilla-dragt. Igen blev det aldrig den helt store succes, og efter blot 12 måneder i La Liga drog han over Atlanten.

Her skiftede han til LA Galaxy, som han var hos indtil i sommers, hvor han tog tilbage til, hvor det hele startede: Guadalajara.

En karriere, der har taget ham fodbold-Europa rundt, og i mellemtiden gjort ham til 2x engelsk mester og det mest scorende mexicanske fodboldspiller nogensinde.

Previous Article

Amorim: »Vi skal føle noget«

Next Article

Fabrizio Romano: United har aftale på plads med talentfuld back

ANNONCE