Ole Gunnar Solskjær efter cup-exit: Vi startede for langsomt

Manchester United kom tidligt bagud i kampen mod West Ham, og det kritiserer United-manageren umiddelbart efter kampen.

Manchester United er ude af Carabao Cuppen, efter man onsdag aften tabte 1-0 mod West Ham på Old Trafford.

West Ham bragte sig tidligt foran på en scoring af Manuel Lanzini efter et gennembrud af Ryan Fredericks i Manchester Uniteds venstre forsvarsside.

Ole Gunnar Solskjær mener i den forbindelse, at United-holdet startede for langsomt.

-Vi startede langsomt, og det skal adresseres. De fik et tidligt mål, men efter det spillede vi godt i lange perioder. Vi gav det et skud, men statistikker betyder ingenting. Når man har 27 skud, så har gutterne givet det et skud, fortæller Ole Gunnar Solskjær til Sky Sports.

Efter aftenens cup-exit ønsker Ole Gunnar Solskjær at se fremad mod de kommende udfordringer, hvor Aston Villa i første omgang venter på lørdag.

-Sæsonen er lang. Vi har masser af kampe, og vi skal blive ved med at forsøge at skaffe resultater. Vi er ude af denne turnering, hvilket ikke er godt, men nu vil vi fokusere på lørdagens kamp, fortæller Solskjær og fortsætter:

-Man vil gerne gå videre, men det er en lang sæson, og vi gjorde et godt forsøg. Man kan ikke bebrejde dem (spillerne, red.) for deres attitude, og vi har store kampe forude.

I første halvleg blev Jesse Lingard nedlagt i forbindelse med en holdesituation i feltet. Ole Gunnar Solskjær mener i den forbindelse, at Manchester United skulle have haft et straffespark.

-Jeg foretrækker ikke at sige alt for meget, men det var et straffespark igen til Jesse Lingard, fortæller Ole Gunnar Solskjær med henvisning til de potientielle straffespark, United ikke fik i weekendens Premier League-kamp mod West Ham. 

Det var ikke mange chancer, Uniteds offensivspillere fik kreeret i store dele af kampen. Efter 62 minutter resulterede det i, at man skiftede Mason Greenwood ind, der med det samme kom til en stor mulighed.

-Mason Greenwood kom ind, og havde en god mulighed, men nogle gange resulterer presset i ingenting. Han var frisk og skarp, men det var en smule for sent. De sidste seks eller syv minutter satsede vi alt, hvor de (West Ham, red.) kunne have scoret.

Ole Gunnar Solskjær og resten af United-mandskabet får muligheden for revanchere den langsomme start på lørdag, hvor Aston Villa gæster Old Trafford kl. 13.30

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

Karakterbogen: Defensiv trio godkendes - flere i dumpezonen

Næste artikel

Stuart Pearce: Vi kunne have vundet større

ANNONCE