Opsigtsvækkende nyt: Amorim varsler formationsskifte

Har du skreget efter 4-3-3 i et års tid? Så er der måske godt nyt på vej til dig.

Er det systemets skyld, når det ikke kører i Manchester United?

Det er ikke til at sige. Men noget kunne tyde på, at det snart kommer an på en prøve.

For når profiler som Amad og Bryan Mbeumo tager til de afrikanske mesterskaber, ligger et formationsskifte muligvis forude og venter.

Det skriver The Athletic mandag.

Den altid pålidelige journalist Laurie Whitwell, der dækker Manchester United for mediet, indleder artiklen med at fortælle, at Amorim efter Wolves-kampen fortalte sine spillere, at “en ændring er på vej”.

– Vi er nødt til at tilpasse os lidt, og AFCON er en anledning til at gøre det, for jeg tror ikke, vi kan spille på samme måde uden Amad, Bryan og Nous, men særligt Amad og Bryan på grund af deres karakteristika, som er svære at finde, sagde Amorim på pressemødet fredag.

Nu erfarer The Athletic altså, at der er et 4-3-3-skifte på vej. Om det lige bliver i aftenens kamp mod Bournemouth er muligvis lige tidligt nok, men det er værd at holde øje med.

Det er dog ikke alt sammen helt nyt.

Selvsamme medie har tidligere meldt, at Amorim har testet 4-3-3’eren til træning, og snart får vi at se, om det er noget, han vil bruge i kampe.

Skriv et svar
Forrige artikel

Fridolina Rolfö reddede United i sidste øjeblik

ANNONCE