Optakt: Aston Villa – Manchester United

Manchester United skal forsøge at hente årets første tre point på fremmed græs, når holdet fredag gæster Villa Park.

Årets første udekamp står for døren. United skal et smut forbi Villa Park, hvor de skal forsøge at hente yderligere tre point.

Det er to hold der begge hentede tre point i premierekampen, men det er også to hold, som ikke ligefrem imponerede spillemæssigt. Mens United slog Tottenham, formåede Aston Villa at tage sejren mod den nye dreng i klassen, Bournemouth. Her var der ikke ligefrem champagne-fodbold at spore, men alligevel fik holdet skrabet tre vigtige point i hus, hvilket helt sikkert har været det vigtigste for holdet i åbningskampen.

Aston Villa er på år nul efter Benteke, som har fyldt meget på hele holdet de seneste sæsoner, men som altså valgte at skifte til Liverpool inden denne sæson. Derfor kan vi komme til at se Tim Sherwoods hold kæmpe for at genfinde deres egen identitet med en lidt anderledes spillestil. Samtidigt har holdet mistet en vigtig skikkelse i Fabian Delph, der har forladt Aston Villa til fordel for ”The Noisy Neighbors”.

De seneste år har udebaneformen ikke været optimal, så at kunne starte sæsonen med tre vigtige point kan vise sig meget vigtigt for holdet. Villa park er dog ikke et nemt sted at spille, og der er ikke nogen tvivl om, at holdet skal kæmpe hårdt for at få en sejr med hjem. Hvis man kigger i historiebøgerne, så plejer United dog at have et glimrende forhold med stadionet i Birmingham, hvor holdet ikke har tabt i ligaen siden 1995-1996-sæsonen.

Hvis Manchester United igen skal begynde at gøre sig gældende i titelkampen, så er det helt afgørende, at formen på udebane begynder at ligne et topholds.

Vil United endelig begynde at vise formatet på udebane, eller skal vi endnu en gang se en skrantende præstation mod et af de mindre hold?

Dato og tid:

Kampen spilles fredag d. 14 august 2015 kl. 20.45 på Aston Villas hjemmebane, Villa Park.

Skader og karantæne:

Aston Villa ser ud til at måtte undvære Gary Gardner og Jores Okore. Derimod har Jack Grealish en god chance for at blive klar til kampen.

Manchester United har stadigvæk Marouane Fellaini i karantæne, og han vil derfor ikke være tilgængelig til kampen.

Marcos Rojo kommer ikke til at spille på grund af manglende form, derudover er Phil Jones stadig ude med den milde blodprop, som han pådragede sig umiddelbart inden Tottenham-kampen. 

Kampens dommer:

Mike Dean dømmer fredagens kamp.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

                Romero

Darmian – Smalling – Blind – Shaw

        Carrick – Schneiderlin

    Mata – Memphis – Young

                 Rooney

 

Aston Villa:
                 Guzan

Amavi – Clark – Richards – Bacuna

  Westwood – Gueye – Veretout

  Sinclair – Agbonlahor – Ayew

Hold øje med:

Aston Villa har inden sæsonen mistet Fabian Delph til Manchester City, men de ser ud til at have fundet en ny stjerne at sætte deres lid til. Idrissa Gueye har lagt stærkt ud i opstarten og i kampens første kamp. Han kan let vise sig at få en afgørende rolle i kampen. Efter at have bevidst sit værd i Lille, ser det ud til, at han er helt klar til at begå sig i Premier League.

Sagt om kampen:

”Det handler altid om at overleve de første par kampe. Du har nye spillere, et nyt hold og en ny process. Dynamikken på holdet er anderledes, fordi der er ikke noget hold, som allerede er oppe i omdrejninger på nuværende tidspunkt. Vi bliver nødt til at være tålmodige og udvikle os langsomt, men det må aldrig komme til at koste så mange point om sidste år.” – Louis van Gaal til pressekonferencen inden kampen. 

Skribentens bud på resultatet:

Manchester United har skiftet voldsomt ud i truppen henover sommeren, og det ser ikke ud til at være færdigt endnu. I den første kamp så vi en mere stabil midtbane og generelt en god defensiv kamp. Jeg tror, at vi i kampen mod Aston Villa får gang i de offensive omstillinger, der vil ramme Aston Villa hårdt. Manchester United vinder kampen 2-0.

Vidste du, at:

  • Aston Villa er lidt af en drømme modstander for Wayne Rooney. Han har scoret flere mål mod Villa end mod nogen anden klub (13).  
  • Villa Park er generelt lidt af en yndlingsbane. Her vandt klubben blandt andet semifinalen i FA. Cuppen i 1983 mod Arsenal.
  • United har vundet 9 af de seneste 13 opgør og har fået point med fra alle.
  • Sidste gang holdet tabte på Villa Park i Premier League var helt tilbage i sæsonen 1995-1996, hvor Villa vandt 3-1.
  • Holdene i alt er mødtes 159 gange. Heraf har United vundet 83, 38 er endt med nederlag og 38 er endt uden vinder.

Husker du:

Sidst United gæstede Villa Park redede Falcao det ene point med et glimrende hovedstødsmål

https://www.youtube.com/watch?v=eHCTev-PLnA

TV:

Kampen bliver vist på TV3 +

Hvem spiller rivalerne imod:

Tottenham – Stoke

Crystal Palace – Arsenal

Manchester City – Chelsea

Liverpool – Bournemouth

 

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Schweinsteiger tæt på topformen

Næste artikel

De Gea fortsat på bænken

ANNONCE