Optakt: Blackburn – United

For snart en uge siden kom United alene i spidsen i Premier League, da Tottenham i sidste weekend besejrede Chelsea hjemme på White Hard Lane. United skal…

For snart en uge siden kom United alene i spidsen i Premier League, da Tottenham i sidste weekend besejrede Chelsea hjemme på White Hard Lane. United skal forsøge at holde forspringet til Chelsea, og derfor er en sejr i morgen nødvendig, eftersom Chelsea formentlig henter 3 point mod nyoprykkerne fra Watford. Desværre skal Uniteds kamp i morgen spilles på Ewood Park, hvor Blackburn venter. Blackburn plejer at have et godt tag i United, og specielt Morten Gamst Pedersen og Brad Friedel forstår at hæve deres spil, når de møder United. Således vandt Blackburn sidste sæsons liga-opgør på Old Trafford efter to mål af Morten Gamst. United fik taget hævn ved at eliminere Blackburn over to Liga Cup-semifinaler. Blackburn trak sig dog sejrrigt ud af det efterfølgende Premier League-opgør på Ewood Park med 4-3.

I morgen er det gang nr. 100, at United og Blackburn mødes i en betydende kamp. I de foregående 99 møder hælder statistikken lidt til Uniteds side, da 42 af disse kampe er endt med sejr til De Røde Djævle. Omvendt har Rovers rundet 31 gange, mens 26 kampe er endt uafgjort. Disse statistikker betyder dog intet i forhold til i morgen, hvor United sandsynligvis stiller med samme 11 spillere som mod Bolton og Portsmouth. United har relativt få skader i truppen, og Ferguson kan stort set vælge frit på alle hylder. De eneste der mangler er Park og Solskjær, der stadig døjer med skader. Værre ser det ud for Blackburn, der må undvære både Robbie Savage, Steven Reid og Jason Roberts. Specielt omdrejningspunktet Savage vil blive stærkt savnet på Blackburns midtbane, mens mange United-tilhængere er lykkelige over waliserens fravær. Heldigvis for Blackburn er der en chance for, at Brett Emerton vender tilbage efter sin skade.

Som bekendt er United pt. i forrygende form i Premier League, hvor de har vundet de seneste 5 kampe. Anderledes går det for Blackburn, der kun har fået en enkelt sejr i 5 kampe. Fergusons tropper er altså i bedre form end Mark Hughes”, men mon ikke spillerne har glemt det, når de træder ud på græsset i morgen?

Undertegnede tror selv på en smal United-sejr i morgen. 1-2. McCarthy scorer sikkert målet for Blackburn, mens Rooney nok laver en pind eller to for United.

Uniteds trup: Van der Sar, Kuszczak, Neville, Brown, Ferdinand, Vidic, Silvestre, Heinze, Evra, O”Shea, Fletcher, Ronaldo, Scholes, Carrick, Jones, Giggs, Richardson, Rooney, Saha, Smith.

Blackburns trup: Friedel, Brown, Neill, Emerton, Khizanishvili, Ooijer, Todd, Henchoz, Gray, McEveley, Bentley, Tugay, Mokoena, Peter, Pedersen, Nonda, McCarthy, Jeffers, Gallagher.

Forventet United-opstilling:
van der Sar
Neville – Ferdinand – Vidic – Evra
Ronaldo – Carrick – Scholes – Giggs
Rooney – Saha

Forrige artikel

Scholes & Fergie får priser

Næste artikel

Nye rygter om Torres

ANNONCE