Optakt: CSKA Moskva – Manchester United

United gæster i aften CSKA i den russiske hovedstad, Moskva, i Champions League.

Manchester United skal forsøge at følge op på den fine start i Champions League, når holdet på udebane gæster russiske CSKA Moskva. Begge hold fik en sejr i første runde, og derfor kan tre point vise sig meget vigtige.

I weekenden spillede United holdets vel nok dårligste kamp i indeværende sæson, men endte alligevel med at besejre Southampton på udebane med 1-0. Dermed United endnu ikke tabt en kamp med point på spil i denne sæson.

Paul Pogba har som bekendt været ude med en skade siden Basel-kampen, og i hans fravær har Fellaini spillet sammen med Matic på den centrale midtbane. Men den lange belgier pådrog sig en skade i weekenden, og Mourinho fortalte i går, at han ikke er spilleklar i dag.

Oppe foran er det store taleemne Romelu Lukaku. Hans evner foran mål er uomtvistelige, og han har indtil videre scoret imponerende syv gange i syv optrædener. Men det er en sang om netop de evner, og hans måske, måske ikke store lem, der desværre har taget overskrifterne.

I sidste uge gjorde klubben og Lukaku selv meget for, at få stoppet den kontroversielle chant, som fans i bedste mening har sunget om den nye helt på Old Trafford. Men alligevel blev sangen sunget mod Southampton, og klubben har nu meddelt, at man vil forsøge at finde frem til de personer, der sang den.

Hjemmeholdet CSKA ligger i skrivende stund på fjerdepladsen i den russiske Premier League. Holdet har hentet seks sejre i 11 kampe. I de 11 kampe er det blevet til 13 mål, så det er ikke det mest angrebslystne hold, United skal gæste.

Dato, tid og sted:
Kampen spilles onsdag den 27. september på VEB Arena.

Skader og karantæner:
Marcos Rojo, Paul Pogba og Zlatan Ibrahimovic er stadig ude. Som nævnt er Fellaini det også, og Mourinho fortalte på pressemødet i går også, at Michael Carrick heller ikke er i stand til at spille.

Hjemmeholdet manngler kun den unge kantspiller Aleksandr Makarov til aftenens opgør.

Dommer:
Svenske Jonas Eriksson skal en tur til Rusland for at dømme kampen.

Mulige startopstillinger:

Manchester United
De Gea

Valencia – Bailly – Jones – Blind

Matic – Herrera

Mata – Mkhitaryan – Rashford

Lukaku
 

CSKA Moskva
Akinfeev

Vasin – V. Berezutski – A. Berezutski

Nabakin – Wernbloom – Natcho – Schennikov

Dzagoev – Vitinho – Golovin

Hold øje med:
Holdets topscorer er brasilianske Vitinho. Vitinho kan bruges både på kanten og på toppen, og han er som brasilianere er flest. Hurtig og teknisk stærk. Han vil helt sikkert forsøge at løbe i rummene bag Bailly og Jones, der skal være på vagt over for brasilianeren.

Skribentens bud på kampens resuktat:
Kampe i det kolde Moskva bliver sjældent særligt charmerende. Ydermere tror jeg, at Mourinho vil se en professionel indsats fra sine spillere på udebane i Champions League. United vinder 1-0.

TV:
Kampen vises på TV3 Sport 1.

 

 

Læs mere om:

Forrige artikel

Podcast - med Anders Jochumsen & Peter Hasle

Næste artikel

Startopstillingen mod CSKA Moskva

ANNONCE