Optakt: Europa League skal sikres mod The Eagles

United har stadig en hel del at spille for i kampen mod Crystal Palace i sidste runde af Premier League.

Manchester United drager i dag, søndag, til det sydlige London for at møde Crystal Palace i sidste runde af Premier League, og holdet har endnu meget at kæmpe for.

Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her

Bruno Fernandes og co. har desuden noget at revanchere, efter at det senest blev til et katastrofalt og ydmygende 4-0-nederlag til Brighton på udebane.

United skal gå all-in for en sejr i sidste kamp, eftersom West Ham stadigvæk har muligheden for at overhale os i tabellen, hvis vi enten taber eller spiller uafgjort.

Åbner vi døren for West Ham, kan det ende med at betyde, at vi misser kvalifikation til Europa Leagues gruppespil og i stedet må nøjes med Conference League i næste sæson.

The Athletic skriver, at både Paul Pogba og Cristiano Ronaldo misser opgøret på grund af skader, og derfor tyder det meget på, at i hvert fald førstnævnte formentlig har spillet sin sidste kamp for klubben.

Desuden skulle klubbens kommende cheftræner, Erik Ten Hag, meget gerne være på plads i London for at overvære kampen forud for næste sæson.

Som bekendt bliver det Ralf Rangnicks sidste opgave som midlertidig cheftræner for klubben, inden han overtager jobbet som østrigsk landstræner.

Dato, tid og sted:

Søndag d. 22/5 klokken 17:00 på Old Trafford.

Kampens dommer:

Martin Atkinson dømmer sin sidste kamp nogensinde på Selhurst Park søndag.

Skader og karantæner:

Crystal Palace: Nathan Ferguson (skade), Michael Olise (skade), Marc Guehi (skade), James Tomkins (skade), James McArthur (skade).

Manchester United: Phil Jones (skade), Paul Pogba (skade – tvivlsom), Luke Shaw (skade), Jadon Sancho (skade – tvivlsom), Cristiano Ronaldo (skade (tvivlsom).

Mulige startopstillinger:

Crystal Palace

Guaita

Clyne – Kouyaté – Andersen – Mitchell

Gallagher – Milivojevic – Eze

Ayew – Mateta – Zaha

Manchester United

De Gea

Dalot – Varane – Maguire – Telles

McTominay – Fred

Mata – Bruno – Elanga

Rashford

Vidste du, at…

Manchester United har vundet holdets sidste Premier League-kamp 20 gange før. Ingen andre hold – udover Arsenal – har vundet flere kampe i sidste spillerunde.

TV:

Kampen vises desværre kun live på Viaplay.

OBS: Du har mulighed for at se kampen med andre United-fans på Den Glade Gris i København og på Panenka i Aarhus.

Forrige artikel
Ronaldo mod West Ham

Athletic: Skadet Ronaldo misser sæsonens sidste kamp

Næste artikel
Manchester

United bærer arbejderbi-symbol til minde om terrorofre

ANNONCE