Optakt: Liverpool – Manchester United

Det er en af sæsonens allervigtigste kampe, der venter på mandag, når Manchester United tager den korte tur vestpå for at møde ærkerivalerne Liverpool på Anfield.

Mandag aften er det blevet tid til en af de kampe, som man som Manchester United-fan glæder sig allermest til. Vi husker vist alle sammen John O’Sheas overtidsscoring foran the Kop, og vi kan alle sammen huske en ung Wayne Rooney fejre sit første mål på Anfield ved at gøre grin med de vrede Liverpool-fans.

Manchester United mod Liverpool er den største rivalisering i engelsk fodbold. Lige meget hvor de to hold er i tabellen, eller hvordan de to hold klarer sig forud for kampen, så er den her kamp blandt de allervigtigste for begge holds fans i løbet af hele sæsonen.

Kampen falder relativt tidligt i en sæson, hvor Liverpool har imponeret, mens Manchester United har samlet en del point sammen på trods af, at præstationerne ikke rigtigt har været gode. Af den grund regner mange Jurgen Klopps Liverpool-mandskab for at være favoritter mandag aften. Holdene er dog kun adskilt af tre point og tre pladser forud for braget på Anfield.

De to hold har ”fordelen” af at spille sidst i Premier League-runden og ved derfor, hvad de forskellige resultater vil gøre for holdenes placering i tabellen. Både Manchester City og Tottenham tabte point, hvilket betyder, at en sejr på Anfield vil bringe United indenfor blot tre points afstand af førstepladsen. Spørgsmålet er dog, om Jose Mourinho vil være tilfreds med et enkelt point og stille forsigt op, da et nederlag ville åbne et lille hul mellem United og de øvrige tophold.

Taktisk bliver det en ekstremt interessant kamp. Liverpool kommer nok til at spille, som de plejer, med Klopps signaturpres og direkte angrebsspil. Jose Mourinhos Manchester United har dog ikke rigtigt taget form endnu, og i din hidtil eneste rigtigt store kamp (mod Manchester City) blev kampplanen ødelagt af et par hurtige mål. Personligt kunne jeg godt forestille mig, at United kommer til at overlade initiativet til Liverpool, fordi de har haft svært ved at bryde kompakte defensiver ned i denne sæson.

Uanset hvad er det en kamp, der betyder utroligt meget for begge klubber, og et positivt resultat ville være et godt udgangspunkt for en travl periode med flere svære kampe for United.

Dato, tid og sted

Opgøret sparkes i gang mandag 17. oktober 2016 kl. 21.00 dansk tid.

Dommer

Manchester-fødte Anthony Taylor passer fløjten og kortene.

Skader og karantæner

Phil Jones er stadig ude for Manchester United, men både Henrikh Mkhitaryan og Luke Shaw er blevet klarmeldt til kampen på Anfield. Spørgsmålet er dog, om de er klar til at starte inde i så stor en kamp efter omkring en måned ude.

I Liverpool-lejren er der usikkerhed omkring de sædvanlige startere Adam Lallana og Georginio Wijnaldum. Det samme gælder Dejan Lovren og Nathaniel Clyne, der også er tvivlsomme. Emre Can forventes dog at blive klar.

Mulige startopstillinger

Manchester United

De Gea

Valencia – Smalling – Bailly – Shaw

Mata – Herrera – Pogba

Rashford – Ibrahimovic – Martial

Liverpool

Karius

Clyne – Lovren – Matip – Milner

Henderson

Mané – Wijnaldum – Can – Coutinho

Sturridge

Hold øje med:

Flere af Liverpools offensive spillere har været i god form fra starten af sæsonen. Nyindkøbte Sadio Mané lader dog til at stortrives i Jurgen Klopps måde at spille på og har med tre mål og en assist været en af klubbens primære trusler i denne sæson. Det samme gælder Roberto Firmino, der ligesom Mané har scoret tre Premier League-mål i denne sæson.

Sagt om kampen

”Det er de her kampe, man drømmer om som barn, og du gerne vil være fodboldspiller. De her kampe bliver spillet med en masse følelser, men ligesom alle andre kampe, så går vi ind til den for at vinde.” – Daley Blind.

Skribentens bud på kampens udfald

Manchester United skal helst ikke tabe kampen, fordi Liverpool i forvejen har et forspring til United. Jeg vil dog gætte på, at Jose Mourinho vil stille sig tilfreds med uafgjort. Derfor vil jeg gætte på, at United kommer til at spille afventende og hente et point med hjem til Manchester. 1-1.

Vidste du, at…

  • Manchester United har vundet de seneste fire Premier League-kampe mod Liverpool
  • Manchester United har vundet 12 gange på Anfield i Premier League-historien. Det er flere gange end noget andet udehold har formået
  • Jose Mourinho har en fremragende statistik mod Liverpool med otte sejre, to uafgjort og kun et enkelt nederlag i 11 møder med Liverpool
  • Mourinhos statistik mod Klopp er dog knap så god med en enkelt sejr, en enkelt uafgjort og tre nederlag i fem møder med tyskeren

TV

Kampen vises på 6’eren.

Hvem spillede rivalerne imod?

Chelsea 3-0 Leicester

Arsenal 3-2 Swansea

Manchester City 1-1 Everton

West Brom 1-1 Tottenham

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Neville om famøs fejring: Ville gøre det om 100 gange

Næste artikel

Mané ikke i tvivl: Vi slår United

ANNONCE