Optakt: Manchester United – Arsenal

José Mourinho melder forud for lørdagens opgør, at Luke Shaw er klar og, at han intet problem har med den unge englænder.

Endelig slutter landsholdspausen. Og hvilken kamp er bedre at starte ud på end et opgør mellem Manchester United og Arsenal? Hvem husker ikke opgørerne mellem Roy Keane og Patrick Viera? Eller da Arsenal-spillerne hoverede overfor Ruud van Nistelrooy, der brændte et straffe i slutningen af kampen? Eller da Ryan Giggs svingede sin trøje over hovedet efter at have scoret til 2-1 i semi-finalen i FA-Cuppen? Eller da United i 2004 stoppede Arsenals ubesejrede stime på 49 kampe i streg, hvor Cesc Fabregas efterfølgende smed en pizza i hovedet på Sir Alex Ferguson. Eller da United i 2011 vandt 8-2 over Arsenal.

Eller i det seneste opgør, hvor Premier League debutanten Marcus Rashford sikrede United en 3-2 sejr med to mål.

En succes han måske kan gentage i morgen, hvis han får chancen på toppen i fraværet af Zlatan Ibrahimovic, der sidder ude med karantæne efter, at han i kampen mod Swansea modtog sit femte gule kort.

Det var også imod Arsenal, hvor den ikoniske scene med Louis van Gaal, der brokkede sig til fjerde dommeren ved at falde ned på jordet, udspillede sig.

José Mourinho har endnu ikke tabt en Premier League kamp mod Arsene Wenger og Arsenal, hvor portugiseren har trukket sig sejrsrigt ud af fem opgør og spillet seks uafgjort.

Sidst Arsenal tabte ude i Premier League var netop mod United den 28. februar 2016. Det bliver derfor spændende om Mourinho og co. kan gentage succesen. Generelt har United en god statistik mod Arsenal på Old Trafford. Vi skal faktisk helt tilbage til 2006 for at finde Arsenals sidste ligasejr på Old Trafford.

Pointmæssigt er United dog startet skidt i denne sæson, hvor det kun er blevet til 18 point efter 11 kampe, der indtil videre hare sikret Manchester klubben en 6. plads. Arsenal ligger lidt bedre på en 4. plads med seks point ned til United og to point op til Liverpool på 1. pladsen. En sejr vil derfor være tiltrængt, da den kan være med til at lukke holdet op til top fire.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en intens kamp i morgen med Mourinho og Wenger, der står i spidsen for hvert deres hold.

Dato, tid og sted:

Kampen spilles lørdag den 19. november, kl. 13.30 dansk tid.

Dommer:

Andre Marriner er dommer i lørdagens kamp.

Skader og karantæner:

En mand der helt sikkert er ude er Zlatan Ibrahimovic, der i kampen mod Swansea fik sit femte gule kort og derfor har karantæne mod Arsenal. Luke Shaw skulle være klar igen. Eric Bailly og Antonio Valencia er ude med længerevarende skader, hvorimod både Marouane Fellaini og Chris Smalling er tvivlsomme.

For Arsenal skulle Alexis Sanchez være klar igen efter ellers at have fået en skade under landsholspausen. Spanske Hector Bellerin vil være ude i fire uger med en ankelskade, og gør derved Santi Cazorla, Per Mertesacker og den tidligere United-spiller Danny Welbeck selskab på skadeslisten.

Mulige startopstillinger:

Manchester United:

de Gea

Darmian – Jones – Rojo – Blind

Carrick – Herrera

Mata – Pogba – Rooney

Rashford

Arsenal:

Cech

Jenkinson – Mustafi – Koscielny – Monreal

Coquelin – Xhaka

Walcott – Özil – Iwobi

Sanchez

Hold øje med:

Der var snak om, at chilenske Alexis Sanchez ville være ude med en skade, men efter at have spillet for landsholdet er han nok klar igen. Der er ingen tvivl om, at deres mand på toppen er en spiller man skal passe på, der med otte mål i alle turneringer er Arsenals topscorer.

Sagt om kampen:

“Du ved, at vi ikke altid har tabt [mod José Mourinho, red]. Vi har slået hans hold og spillet mange uafgjorte.” – Arsene Wenger.

Skribentens bud på kampens udfald:

Både Mourinho og United har en god statistik imod Arsenal. Arsenal er dog pt. i bedre form, og Wenger er efterhånden blevet bedre til at spille defensivt og afventende mod de store hold. Et bud på kampen er derfor 1-1.

Vidste du, at…

  • Arsenal ikke har vundet i deres sidste ni Premier League kampe på Old Trafford?
  • At United med et nederlag vil være på deres laveste pointantal i Premier League efter 12 spillerunder?
  • Jose Mourinho har aldrig tabt en Premier League kamp til Arsenal?
  • At Wayne Rooney scorede sit første mål og sit mål nr. 100 i Premier League mod Arsenal?
  • At Arsenals eneste udebanenederlag i Premier League i 2016 var mod Manchester United?

TV:

Kampen vises på 6’eren med optakt fra kl. 12.00

Hvem spiller rivalerne imod:

  • Everton – Swansea City (lør. 16.00)
  • Southampton – Liverpool (lør. 16.00)
  • Crystal Palace – Manchester City (lør. 16.00)
  • Tottenham Hotspur – West Ham United (lør 17.30)
  • Middlesbrough – Chelsea (søn. 16.00)

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

United-fan suspenderes i 3 år

Næste artikel

Mourinho: Rooney er klar til at spille

ANNONCE