Benfica og United deler i øjeblikket førstepladsen i Champions League gruppe C med otte point hver. Begge klubber går videre med et uafgjort resultat på Old Trafford, hvis Oțelul Galați slår FC Basel, og de går selvfølgelig hver især videre med en sejr her i gruppespillets næstsidste kamp.
Portugiserne er ikke ukendte modstandere for englænderne. Både i 2005 og 2006 mødtes de i Champions Leagues gruppespil. I hjemmekampen i december 2005 lykkedes det Benfica for første og eneste gang i sammenlagt otte indbyrdes opgør at få Manchester United ned med nakken. Ellers har englænderne sejret seks gange mod portugiserne, men specielt ét opgør på Wembley i 1968 skiller sig ud.
George Best og Sir Bobby Charlton førte an i en fantastisk finale, der måtte ud i forlænget spilletid for at finde en vinder. Manchester United sejrede 4-1 og opfyldte langt om længe et evigt ønske om ”den hellige gral” fra Sir Matt Busby kun 10 år efter, hans første kuld af ”Busby Babes” måtte lade livet i München.
Manchester United må undvære Nemanja Vidic, der holdes ude med karantæne. Patrice Evra er meget tvivlsom, da han har tilbragt weekenden i sygesengen. Danny Welbeck, Michael Owen, Chris Smalling, Tom Cleverley og Darron Gibson er formentlig også ude af betragtning til opgøret.
Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United bliver en del af de sidste 16 hold med en 2-1-sejr.
Mulig startopstilling
De Gea
Jones – Ferdinand – Evans – Fabio
Valencia – Fletcher – Anderson – Young
Rooney – Hernandez
Seneste kampe
Indbyrdes
14/09-2011 Benfica 1 – 1 United (CL)
06/12-2006 United 3 – 1 Benfica (CL)
26/09-2006 Benfica 0 – 1 United (CL)
07/12-2005 Benfica 2 – 1 United (CL)
27/09-2005 United 2 – 1 Benfica (CL)
Manchester United
19/11-2011 Swansea 0 – 1 United (PL)
05/11-2011 United 1 – 0 Sunderland (PL)
02/11-2011 United 2 – 0 Otelul Galati (CL)
29/10-2011 Everton 0 – 1 United (PL)
25/10-2011 Aldershot 0 – 3 United (CC)
Benfica
18/11-2011 Naval 0 – 1 Benfica
12/11-2011 Benfica 2 – 0 Galatasaray (F)
06/11-2011 Braga 1 – 1 Benfica
02/11-2011 Benfica 1 – 1 Basel (CL)
29/10-2011 Benfica 2 – 1 Olhanense
Historie
Kampe: 8
United-sejre: 6
Benfica-sejre: 1
Uafgjorte: 1
Odds
United: 1,47
Uafgjort: 4,08
Benfica: 7,22
Tv
Tirsdag d. 22. november kl. 20:45 på 3+
Rejs med Travel2Football og se Manchester Uniteds kampe live!