Optakt: Manchester United – Birmingham City

Langt om længe sparkes den nye sæson i gang, og denne sæson kan blive mere tæt end nogensinde, da der spekuleres i en ny joker til titelræset. I de sidste…

Langt om længe sparkes den nye sæson i gang, og denne sæson kan blive mere tæt end nogensinde, da der spekuleres i en ny joker til titelræset. I de sidste mange år har Liverpool, Arsenal, Chelsea og Manchester United udgjort ”the big four”, men med adskillelige prominente forstærkninger til Mark Hughes’ Manchester City, kan vi muligvis begynde at vende os til ”the big five”-betegnelsen i stedet.

Alex McLeishs Birmingham har lang vej til toppen af Premier League, og det ved den beskedne manager udmærket – han går endda så langt, som til at udtale, at hans trup ikke har Premier League-klassen endnu. Han vil gerne tilføje mindst tre mand til truppen, selvom han allerede har hentet hele ni nye navne. Heraf kan nævnes Christian Benitez, Lee Bowyer og Barry Ferguson som de mest betydende tilføjelser.

Birmingham har ikke slået Manchester United siden 1978. I netop det år tog Alex Ferguson over for Aberdeen, og rådede en hvis forsvarsspiller ved navn Alex McLeish til, at fokusere fuldt ud på fodbolden. De to managere er stadig tætte venner den dag i dag, og forlydender går på, at Ferguson blev spurgt til råds inden McLeish løb fra jobbet som Skotland-træner, for at tiltræde i Birmingham. Det er således 21 kampe siden, at Birmingham har slået Manchester United.

Manchester United er de seneste to sæsoner kommet skidt fra start, da de i 2007 hjemme spillede uafgjort mod Reading, og det samme gjorde de sidste år mod Newcastle. Begge klubber rykkede ned i de respektive år, hvilket ikke ser så opkvikkende ud for The Blues, hvis de skulle være så dygtige, at komme fra Old Trafford med point.

Manchester United må undvære flere spillere til dette opgør. Owen Hargreaves, Gabriel Obertan, Edwin van der Sar, Rafael da Silva og Nemanja Vidic er alle ude med sikkerhed, mens Ben Foster, Jonny Evans og Gary Neville alle er tvivlsomme. Wes Brown og Luis Nani skulle dog nå at blive klar i tide.

Også Alex McLeish må undvære en del stamspillere. Bent, Dann, Espinoza, Murphy, Mutch, Ridgewell og Taylor er definitivt ude af betragtning til opgøret, mens Lee Bowyer har karantæne. Nyindkøbet Christian Benitez er også tvivlsom, da han ikke har figureret i de seneste træningskampe.

Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United kommer ud af den onde cirkel af uafgjorte opgør i de første kampe af sæsonen, med en sikker 2-0-sejr.

Mulig startopstilling
Foster
O’Shea – Ferdinand – Brown – Evra
Valencia – Carrick – Fletcher – Giggs
Berbatov – Rooney

Uniteds trup
Foster, Kuszczak, O”Shea, De Laet, Ferdinand, Brown, Evans, Evra, Fabio, Nani, Carrick, Scholes, Fletcher, Anderson, Giggs, Park, Tosic, Valencia, Owen, Rooney, Berbatov, Macheda.

Birminghams trup
Hart, Taylor, Carr, Roger Johnson, Queudrue, Vignal, Parnaby, Larsson, Carsley, Ferguson, McSheffrey, Damien Johnson, Fahey, McFadden, Jerome, O”Connor, Phillips, Benitez, Sammons, Wilson.

Seneste kampe
Indbyrdes
01/01-2008 United 1 – 0 Birmingham
29/09-2007 Birmingham 0 – 1 United
26/03-2006 United 3 – 0 Birmingham
28/12-2005 Birmingham 2 – 2 United
20/12-2005 Birmingham 1 – 3 United

Manchester United
09/08-2009 United 3 – 6 Chelsea (str.)
05/08-2009 United 2 – 0 Valencia
30/07-2009 Bayern München 7 – 6 United (str.)
29/07-2009 Boca Juniors 1 – 2 United
26/07-2009 Zhejiang Lucheng 2 – 8 United

Birmingham
08/08-2009 Birmingham 0 – 0 Gijon
04/08-2009 Crewe 4 – 1 Birmingham
01/08-2009 Nottingham Forest 2 – 1 Birmingham
29/07-2009 Dag and Red 0 – 1 Birmingham
23/07-2009 Augsburg 2 – 0 Birmingham

Historie
Kampe: 98
United-sejre: 46
Birmingham-sejre: 25
Uafgjorte: 27

Odds
United: 1.13
Uafgjort: 6.00
Birmingham: 14.00

Tv
14:30 Canal+ Sport 1

Forrige artikel

United skifter bookmaker igen

Næste artikel

Heaton udlånes

ANNONCE