Crawley Town er dette års sensation i FA Cuppen. Blue Square Premier-klubben har nedlagt tre større og højere rangerede hold i løbet af turneringen, og fik belønningen i lodtrækningen til femte runde; at få lov at udleve drømmen om at spille på Old Trafford mod Manchester United.
Crawley Town er det første mandskab siden 1994 til at komme til femte runde af FA Cuppen fra de såkaldte ”minor leagues”. De kan såmænd skrive sig i historiebøgerne som det første mandskab fra the minor leagues i 97 år der kvalificerer sig til kvartfinalerne med en sensationel sejr over United.
Ligesom Manchester United har Crawley Town kælenavnet ”The Red Devils”. Djævlene har slået Swindon Town, Derby County og Torquay United hidtil i turneringen, mens Manchester United har sendt Liverpool og Southampton ud.
Sir Alex Ferguson vil formentlig prøve nogle ting af i opgøret, hvilket kan give spilletid til Fabio Da Silva, Darron Gibson, Gabriel Obertan, Bebe og måske mest interessant for os danskere; Anders Lindegaard blandt andre. Rygterne har svirret om et muligt comeback for Antonio Valencia, men da der på det seneste har været stille på den front synes det ikke sandsynligt. Michael Owen, Owen Hargreaves, Rio Ferdinand og Ji-Sung Park kommer ikke til at deltage, mens Jonny Evans er usikker.
Skribentens bud på kampens udfald
Manchester United skal gøre meget forkert hvis de ikke skal sikre sig en plads i kvartfinalerne. 3-0.
Mulig startopstilling
Lindegaard
Rafael – Smalling – Evans – Fabio
Obertan – Gibson – Carrick – Anderson – Giggs
Chicharito
Seneste kampe
Manchester United
12/02-2011 United 2 – 1 City
05/02-2011 Wolves 2 – 1 United
01/02-2011 United 3 – 1 Villa
29/01-2011 Southampton 1 – 2 United
25/01-2011 Blackpool 2 – 3 United
Crawley Town
15/02-2011 Wrexham 0 – 0 Crawley
12/02-2011 Crawley 3 – 2 Wrexham
03/02-2011 Kettering 0 – 0 Crawley
29/01-2011 Torquay 0 – 1 Crawley
25/01-2011 Crawley 3 – 0 Cambridge
Odds
United: 1,05
Uafgjort: 10,79
Crawley: 27,14
Tv
18:15 6’eren