Optakt: Manchester United – Fulham

Rene Meulensteen gæster Old Trafford med sit kriseramte Fulham-mandskab.

Det er ikke specielt sjovt at være Fulham-fan i disse dage. Udover at holdet ligger på sidstepladsen i Premier League, så mistede de også deres bulgarske superstjerne Dimitar Berbatov for nylig. Angriberen er taget til Monaco.

Omvendt har det heller ikke været en dans på roser at være United-fan i denne sæson. Købet af Juan Mata fra Chelsea skabte noget håb, men det tog ikke lang tid at ødelægge den gode stemning: Et skuffende 2-1-nederlag til Stoke i seneste weekend gør, at United har syv point op til Liverpool på fjerdepladsen.

Det var ”de røde djævles” ottende nederlag i Premier League i denne sæson, og som om det ikke var slemt nok, så meddelte Uniteds kaptajn Nemanja Vidic i denne uge, at han forlader klubben til sommer.

LÆS OGSÅ: Vidic’ afløser er i folden 

David Moyes & co. har nok af udfordringer. En af de største er at kvalificere sig til Champions League. Hvis man skal gøre sig nogle forhåbninger om det, kræver det højst sandsynligt en sejr over Fulham.

Rene Meulensteens mandskab har dog også hårdt brug for point. London-klubben har fire point op til stregen og begynder mere og mere at ligne en favorit til at rykke ned.

Dato, tid og sted:
Kampen bliver spillet søndag den 9. februar 2014, klokken 17:00 på Old Trafford.

Skader/karantæner:
United kommer til at være uden Jonny Evans, Marouane Fellaini og Nani.

Det er nu mere end to måneder siden, Fellaini spillede for United. Belgieren var ellers på vej tilbage ovenpå hans operation. Desværre har fået en lille forstrækning i denne uge, hvilket holder ham ude i en uges tid yderligere.

Til gengæld er der en chance for at Phil Jones er klar igen, og Nemanja Vidic har desuden afsonet sine karantænedage og er dermed spilleberettiget.

Rene Meulensteen må undvære John Arne Riise, Neil Etheridge og Matthew Briggs.

Den tidligere United-spiller Kieran Richardson er desuden tvivlsom på grund af en ankelskade.

Dommer:
Kevin Friend skal dømme kampen.

Mulige startopstillinger:

 

Manchester United
De Gea
Rafael – Smalling – Vidic – Evra
Carrick – Fletcher
Mata – Rooney – Januzaj
Van Persie

Fulham
Stekelenburg
Riether – Hangeland – Hettinga – Richardson
Kvist – Parker – Sidwell – Holtby – Duff
Mitogolou
 

Hold øje med:
Fulhams største profil befinder sig pt. i Monaco.

Sagt om kampen:
”Rene (Meulensteen, red.) kommer tilbage. Han hjalp mig, da jeg kom til klubben. Jeg havde mange samtaler med ham, og han fortalte mig, hvordan klubben fungerer.” – David Moyes.

Skribentens bud på kampens udfald:
Jeg er optimistisk, og tror på en overbevisende sejr. 3-0 til United.

Vidste du, at…

– Wayne Rooney har scoret fem mål i hans seneste seks kampe mod Fulham, mens Robin van Persie har lavet seks i hans seneste syv optrædener mod ”the Cottagers”.

– Manchester United har tabt fire hjemmekampe i Premier League i denne sæson.

– United har 40 point efter 24 kampe. Sidste sæson havde ”de røde djævle” 59 point efter samme antal kampe.

– Fulham har lukket 60 mål ind i ligaen i denne sæson. Det er flere end noget andet Premier League-hold.

– United har holdt clean sheet i fem af deres seneste seks kampe mod Fulham.

Husker du?
Da Manchester United kom flyvende fra start i Premier League i 2006/07-sæsonen? Det gjode de med en 5-1-sejr over Fulham, hvor blandt andet Cristiano Ronaldo og Wayne Rooney kom på scoringstavlen. Det var tider…

TV:
Kampen vises på TV3 Sport2.

Hvem spiller i rivalerne imod:
Liverpool – Arsenal
Norwich – Manchester City
Chelsea – Newcastle
Tottenham – Everton

 

Forrige artikel

Moyes: Velkommen tilbage, Rene

Næste artikel

Avis: Ny kontrakt til de Gea

ANNONCE